Øvrige nyheder

2025 var et travlt år for Sund & Bælt med nye opgaver og store udfordringer

Pressemeddelelse

Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler 14. april 2026

Pressemeddelelse

For Sund & Bælt var 2025 præget af stærk fremgang for trafikken på både Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen men også af betydelige forsinkelser i Femern Bælt-projektet. Vejafgiftsprogrammet blev lanceret som planlagt, og de første skridt til stormflodssikring af København blev taget.

Den samlede vejtrafik over Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen nåede i 2025 et historisk højt niveau. Med knap 22,2 mio. køretøjer blev der sat ny rekord for de to brugerfinansierede forbindelser.

Storebæltsforbindelsen satte ny trafikrekord i 2025. Omkring 14 mio. køretøjer krydsede forbindelsen, hvilket var en stigning på 3,4 procent i forhold til 2024. I 2025 kunne Øresundsbron fejre 25-års jubilæum med 8 mio. køretøjer. Den højeste trafikmængde siden åbningen.

Det var især personbilstrafikken, der trak op i statistikken for begge forbindelser.

“Rekordtrafikken i 2025 viser, at Sund & Bælt leverer på vores kerneopgave: at binde Danmark sikkert og effektivt sammen – døgnet rundt,” udtaler Mikkel Hemmingsen, adm. direktør, Sund & Bælt.

Få overblik over Sund & Bælts vigtigste aktiviteter

  • Den første nedsænkning af tunnelelementer ventes at ske om kort tid. Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen er forsinket minimum 2 år.
  • Vejafgifter for lastbiler blev sat i drift og kører efter hensigten i hele landet.
  • Første skridt til stormflodssikring af København er taget. Sund & Bælt foretager miljøundersøgelser på Amager.

Sund & Bælts finansielle nøgletal

Årets resultat før dagsværdireguleringer og skat udgør et overskud på 2.428 mio. kr., hvilket er en stigning på 252 mio. kr. i forhold til 2024. Det forbedrede resultat skyldes især lavere renteomkostninger samt et højere resultat for Øresundsforbindelsen.

Den rentebærende nettogæld i koncernen udgør 72,1 mia. kr.
For A/S Storebælt faldt den rentebærende nettogæld til 15,7 mia. kr. Tilbagebetalingstiden er ændret fra 37 år til 38 år, hvilket betyder, at gælden vil være tilbagebetalt i 2036.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Øvrige nyheder

Se flere artikler