Bentley Continental GT

Bentley har lavet en ny Continental GT - den er stadig stor, tung og sindsygt hurtigt



7. september, 2010 - kl. 21:28
Forfatter:


Synes godt om Motorsektionen.dk

Del artiklen

Da Bentley lancerede den første Continental GT i 2003, var der tale om en revolution. Bilen markerede nemlig en helt ny stil, der også appellerede til kunder, der ikke ejer et landsted i England, ryger pibe og går på jagt i tweedjakker. Første generation Continental GT er produceret i mere end 22.000 eksemplarer.

Noget er der dog sket. Fronten fremstår i samme stil som den 4-dørs Mulsanne, med en mere lodret grill og runde forlygter med LED-kørelys. Bagtil er linjerne blevet lidt skarpere, og i kabinen ligger midterkonsollen i en dybere brønd end hidtil.

Også under skallen er der nærmere tale om forfinelser end egentlige fornyelser. Motoren er stadig en W12 på 6,0 liter, om end ydelsen er hævet fra 560 hk til 575 hk og 700 Nm ved bare 1.700 o/min. Transmissionen er et 6-trins automatgear fra ZF, der som noget nyt kan skifte to trin ad gangen - for eksempel kan den springe direkte fra 6. gear til 4. gear, hvis den heldige chauffør pludseligt for travlt.

I løbet af 2011 kommer en fattigmandsudgave på markedet. Den får en V8'er på 4,0 liter, og ifølge Bentley kommer den til at udlede 40 procent mindre CO2 end W12'eren. Med W12-motor kører en Continental GT 6,1 km/l ved blandet kørsel.
Som i den gamle model trækker også den nye GT for alle fire hjul. Hvor den gamle fordelte kræfterne 50:50 mellem for- og bagaksel, sender den nye nu 60 procent af balladen til baghjulene, hvilket skulle minimere understyring, og gøre det nemmere for den erfarne kører at smide rundt med bagenden.

Præstationerne er stadig frygtindgydende, når man tager egenvægten på 2.320 kg (!) i betragtning. Fra stående start tager det 4,6 sekunder at nå 100 km/t og 10,2 sekunder at nå 160 km/t. Topfarten er 318 km/t.

"Den nye GT kører som en superbil, men uden at give afkald på komfort og anvendelsesmuligheder. Det er en bil, du kan nyde hvert øjeblik hver dag," siger Dr. Franz-Josef Paefgen, direktør hos Bentley.

Connery.dk nikker og savler.
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Synes godt om motorsektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen