Biltest: Mercedes-Benz SLK 350

SLK er blevet pænere med tiden
Jeg har altid været fan af Mercedes’ lille cabriolet, SLK. Specielt den helt første udgave fangede min interesse i de tidlige teenage år. Det nye med, at en cabriolet kunne have fast tag og ikke bare stof var noget af det, som jeg var vild med. Det hele blev nemt pakket sammen i bagagerummet helt automatisk, på kort tid.

Som årene gik kom der nye versioner af SLK til, men de havde ikke helt det samme, synes jeg. AMG-modellerne var selvfølgelig interessante nok, men der var hele tiden et eller andet ved dem, som ikke lige var så fedt. Da mågevingen SLS AMG derimod kom ud, tegnede der sig et nyt billede af fremtidens Mercedes modeller. Denne ikon-bil satte hurtigt de næste bilers design, hvilket også betød en ny Mercedes-Benz SLK, der oplagt fik design inspiration fra denne storebror, SLS AMG.

V6-motor med 306 heste
Modellen vi fik stillet til rådighed, var den super fede 350 version. En benziner, med V6-motor med direkte indsprøjtning samt 306 hestekræfter – på baghjulene! Ved første øjekast må jeg indrømme, at der ikke var så meget woaw effekt over den, den så selvfølgelig utrolig flot ud i dette AMG-trim, men ellers var det ikke noget synes jeg.

Efter at have åbnet bilen, sat mig ind i de store røde Nappa-lædersæder og drejet nøglen, var det dog noget helt andet. Lyden fra den lille SLK gav mig hurtigt et indtryk af, at denne bil var lige så sporty, som det AMG- og SLS-look den udstrålede. Et forsigtigt tryk på speederen, og bilen blev sat igang.

Godt design i kabinen
Der gik mindre end 2 uger fra jeg havde én cabriolet til denne cabriolet, nemlig fra den store BMW 640i Cabriolet til denne noget mindre Mercedes-Benz SLK 350 Cabriolet. Og der er selvfølgelig en verden til forskel. Hvor BMW’en måske var lidt stor og forudsigelig, var det som om at denne SLK er en helt ny sag.

Designet i kabinen giver dig et indtryk af, at alle de ting du finder er sat der helt bevidst. Jeg undrede mig over, hvor knappen til taget var gemt væk henne, men under en lille knapskjuler i læder på midterkonsollen, var den placeret, nøjagtig som man ville forvente. Forskellen er bare, at den i denne bil er gemt væk, på en måde der stadigvæk fungerer og pynter på kabinens mange detaljer. Materialerne i kabinen var også utroligt lækre, og selvom bilen kommer op på den anden side af 1 mio kroner, føler man alligevel at de penge ville være godt givet ud.

God lyd
Lyden fra den store V6-motor på 306 hestekræfter, var fantastisk. Udstødningen hjalp med til, at hvis du gav den lidt power, så skulle den for det første nok vise dig at den ville frem, men samtidig smigre dine ører med sød musik. Og lige så sporty en lyd den har, lige så neutral og stille kan den være ved rolig kørsel. Så du har nærmest en ”alt-i-en” pakke.

Styrtøjet var dejligt kontant og præcist, og rattet var super lækkert at holde på. Det var en rigtig lille sportsbil, og trods det ikke er en AMG-version, var den utroligt underholdende! Jeg havde svært ved at forestille mig, at jeg ville ændre mening om, at Ford Focus RS indtil videre var den sjoveste bil jeg havde prøvet. For den havde bare alt. Farve, fælge, skærme, sæder, turbo, motorkraft, anlæg.. Ja jeg kunne blive ved. - Men nu må jeg se mig overbevist, af den dog også noget dyrere cabriolet.