BMW 1 Serie M Coupé

BMWs længe ventede nye M-model er klar til at give Audi røvfuld



12. december, 2010 - kl. 14:58
Forfatter:


Synes godt om Motorsektionen.dk

Del artiklen

Audi har netop præsenteret den brutale RS 3, der lignede kongen af Golf-klassen. Nu svarer BMW kraftigt igen med M-versionen af deres model i Golf-klassen, 1-serien, der helt sikkert bliver en forrygende køremaskine.

Det ville have været logisk, at den nye bandit kom til at hedde M1, men det navn tilhører den klassiske sportsvogn fra slutningen af 70'erne. I stedet kommer den nye sydtysker til at hedde 1 Serie M Coupé.
Der bliver tale om en ægte køremaskine, hvor gamle dyder som baghjulstræk og manuel 6-trins gearkasse gør livet værd at leve for chaufføren. 1-serien har altid haft fine køreegenskaber, men i 1 Serie M Coupé er de optimieret ydereligere med bredere sporvidde for og bag. Derfor er det nye M også 55 mm bredere end en almindelig 135i.

Under hjelmen ligger der 340 hk og venter på at rive bagdækkene af de 19" store hjul. Hypperne kommer fra en rækkesekser på 3,0 liter med turboladning, og de bliver leveret ved knap 5.900 o/min. Allerede fra 1.500-4.500 o/min er det maksimale moment på 450 Nm tilstede - og det kan endda hæves kortvarigt til 500 Nm, hvis situationen kræver det. Brændstoføkonomien siger 10,4 km/l i snit.
De kompakte ydre mål (længde/bredde/højde=438/180/142 cm) giver en relativt lav egenvægt på 1.495 kg, og det giver fornuftige præstationer. 0-100 tager 4,9 sekunder, og 0-200 er ekspederet på 17,3 sekunder. Topfarten er elektronisk begrænset til 250 km/t.

19" alu er standard både for og bag, og med specialdesignede skørter og kofangere hele vejen rundt kommer 1 Serie M Coupé nok til at skabe opmærksomhed rundt omkring - hvis den da bliver til at komme i nærheden af for penge.

Når den rammer det tyske marked i maj 2011 bliver basisprisen 50.500 euro, svarende til 379.000 danske kroner. Der er endnu ingen info om danske priser, men et forsigtigt gæt herfra lyder på cirka 1.200.000 kroner med dansk moms og afgift. Øv bøv!
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om motorsektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen