Brabus Bullit 2008

Brabus har nu kastet sig over den nye Mercedes C-klasse



6. november, 2007 - kl. 08:14
Forfatter:


Synes godt om Motorsektionen.dk

Del artiklen

Brabus har velkendt sig ved at tage velfungerende mindre biler og sætte en stor og ekstrem kraftig motor i, og har nu valgt at kaste sig over den nye Mercedes C-klasse.
Denne gang er det heller ikke gået stille for sig. Brabus har nemlig valgt deres SV12 S Biturbo som erstatnings motor - denne motor blev oprindeligt udviklet til verdens hurtigste sedan BRABUS ROCKET, som oprindeligt var en Mercedes CLS.

Den 6,3 liter store motor yder ikke mindre end 720HK ved 5100rpm og et moment på små 1320Nm ved 2100rpm. Momentet er dog begrænset til 1100Nm.

Så kræfter er der nok af, og Bullit'en skyder fra stilstand til 100km/t på 3,9 sek., bryder de 300km/t efter godt 24,5 sek., og speedometernålen stopper ved 360km/t. Men masser af kræfter koster, og den 6,3 liter store V12'er er god til at sætte forbruget i vejret, den kører nemlig kun ca. 6,6 km pr. liter benzin ved blandet kørsel.

Lidt styling er der også blevet plads til, f.eks. nogle ekstra brede Yokohama Advan highperformance sutter med Brabus Monoblok S 9.5Jx19 aluminiums fælge. Wide body-kittet er heller ikke lige at overse, Brabus har lagt ekstra 6cm til bredden af C-klassen.

Hvis man nu skulle få lyst til at eje et eksemplar for den nette sum af €348.000, så koster det i danske dollars ca. kr. 2,6 mio. - og ja, det er så uden afgifter.
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Synes godt om motorsektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen