Connery

Bugatti Vision Gran Turismo Concept

Bugatti præsenterer deres måske vildeste showbil nogensinde

Bugatti Vision Gran Turismo Concept

Kl 12.00 i dag (15/9-15) løfter Bugatti hele sløret for deres nye superbil. Bilen hedder Bugatti Vision GT, og er en showbil der blandt andet er opstået i samarbejde med det legendariske bilspil Gran Turismo. 

Vision Gran Turismo har haft en anderledes vej, til at blive en vaskeægte bil, den har nemlig startet sit liv som en simuleret konceptbil i Gran Turismos verden, men nu bliver pixels omdannet til virkelighed, og er du gal det er en crazy vogn at se på!

Bugatti har fastholdt deres verdensrekord for verdens hurtigste gadelovlige bil, med 431,072 kilometer i timen, lige siden 2010 - og alle de 450 Bugatti Veyron der blev produceret, er nu i hænderne på stolte ejere verden over.

Med Vision Gran Turismo har Bugatti samarbejdet med både Parlophone og VW-gruppen, for at skabe den mest perfekte, virtuelle racer. Det er kalkuleret at bilen kan opnå over 400 km/t på hele fire uafhængige strækninger af Le Mans-banen, og det vil gøre den mindst lige så hurtig som verdens bedste LMP1-bil. 

Vi kender endnu ikke de eksakte specifikationer for bilen, men den vil være udstillet på IAA i Frankfurt fra den 17. til den 27. september. 

ANNONCE

Du kan følge afsløringen og pressekonferencen for Bugatti Vision Gran Turismo fra kl 12.05

PS. Hvis du sidder på mobil skal du vælge 'computervisning' eller ind på dette link

Bugatti Vision Gran Turismo Concept
Bugatti Vision Gran Turismo Concept
Del

Seneste nyt

Annonce