Brugernavn
Kodeord
Glemt login?
Motorsektionen.dk
Dækimporten
Brugernavn
Kodeord
Glemt login?
NikiChefredaktør
Nattergalevej 6,1Niki, DK-2400
+45 31 400 410redaktionen@motorsektionen.dk
2012-05-20

Produkter

Du vil også gerne læse den her!
Video: Biljagt i Danmark Vanvidsbillist får op mod 66.000 kroner i bøde

Klik for at læse nu!
Del
Send artiklen til en ven på messenger:

Folie til biler er et hit - se her hvorfor

Skrevet afSynes godt om Motorsektionen.dkDel artiklenLog ind med Facebook -
få adgang til alt!
 
Niki Del på Facebook  

Folie til biler er trendy. Flere og flere vælger løsningen. Nogle vælger at bruge det som styling mens andre bruger det af praktiske årsager.

Folie er et hit!
Folie til biler er trendy. Flere og flere vælger løsningen. Nogle vælger at bruge det som styling mens andre bruger det af praktiske årsager. Det er ikke længere kun taxa'er, firmabiler og unge Brian'er der benytter sig af det, ejere af mere eksklusive biler er i stigende grad begyndt at følge trop.

Vi er taget ud til MLA-Gruppen i København, for at følge Special Sign lægge matsort folie på en Bentley Continental GTC. En bil i den dyre ende, og langt fra en man til hverdag ser i denne nye farve - matsort. Men dette beviser bare, at trenden er ved at slå igennem over de fleste genre af bilejerer.

Hvor 2010's mode inden for tuning-verdenen var farven 'Hvid', er det nye hit 'Folie'. Det bruges tilmed også hos store bilfabrikanter, som Ford der har lanceret deres nye Ford Focus RS500 der er i matsort folie.
Koster samme som lakering
En folie indpakning som denne fra SpecialSign.dk, koster i dette tilfælde 20.000 kroner for hele bilen. Alle ydredele bliver pakket ind, der i blandt sidespejle, håndtag, skærme og grillen, og det tager ca. en arbejdsdag at udføre.

Når du bestiller opgaven, indhenter SpecialSign en skitse af din bil, for at vide præcis hvor meget folie der skal bruges, og kan derudfra regne en præcis pris til kunden. Dette gøres via computerprogrammer og når selve opgaven er endeligt godkend, bliver folien bestilt hjem. Herefter mødes de med kunden, enten hos kunden selv eller på SpecialSign´s værksted og arbejdet påbegyndes.
Kunden skal udlevere bilen i 2-3 dage
Folien bliver lagt på stykke for stykke, nænsomt og med præcision. Bilen skal være vasket grundigt på forhånd, og inden starten neutraliseres alle urenheder med en væske, som fjerner fedt og snavs. Dette gør at folien binder bedre på lakken, og ikke slipper igen. Her er det yderst vigtig at komme godt ind i falser, revner mm. og få rengjort omhyggeligt, da disse steder oftest er udsat for at folien slipper, løsner sig.

Hele processen tager en dags tid, men kunden skal være forberedt på at undvære bilen i 2-3 dage. Bilen bliver kørt ind på værkstedet aftenen før, så den kan stå og blive varm, og få den rigtige temperatur til monteringen morgenen efter.

Bilen må ikke være for kold, eller for varm, da det kan påvirke folien og monteringen. Her er det vigtigt at værkstedet har stue temperatur, på ca. 20-22 grader. Efterfølgende skal bilen stå inden natten over, så limen på bagsiden af folien, rigtig får fat, og sætter sig. Dagen efter kan kunden så hente sin bil.
Fås i alle farver
Skulle du komme ud for at bilen bliver beskidt, så frygt ej. Folien kan sagtens tåle en tur i vaskehal, uden at gå i stykker, og den er også UV beskyttet, så den ikke falmer i solens lys. Folie eller print? Det er et vidt begreb, og fås i mange forskellige typer og mærker.

Hvis du vælger det som print, kan du frit kan vælge mellem blomster, billeder af personer, logoer mm., eller som mange andre, blot vælge en farve. Og hele farvespectret findes i folie-branchen, hvilket betyder at der ikke kun er én blå, én rød men mange forskellige slags.

Print foregår efter Pantone farver, så her er igen, et stort udvalg af farver - det gælder bare om at være kreativ! Derved kan folien kan bruges som styling hvis man ønsker det, ved fx. at lave bilen helt matsort, matrød eller andet sejt.
Øg bilens værdi
Lakken bliver også beskyttet under folielaget. Nogle folier beskytter bedre end andre mod stenslag og andet skidt, alt efter foliens tykkelse. Billige tynde løsninger hjælper nemlig mindre end de tykke, som er det dyrere. Samtidig er det praktisk i den forstand, at hvis du fortryder din bestilling, kan det tages af igen relativt nemt og en ny kan lægges på.

Ved et senere salg af bilen, burde den også have en højere værdi, da lakken som sagt er beskyttet af folien, og derved står bilen ofte flottere og har derved typisk en højere salgsværdi. En klargøring vil dog altid gøre det sidste, inden salg.

Læs meget mere om firmaet Special Sign her, og se alle billederne af hele processen med Bentley'en i toppen af artiklen.
Synes godt om Motorsektionen.dkDel artiklenLog ind med Facebook -
få adgang til alt!
 
Del på Facebook  
Om forfatteren
Niki -

er chefredaktør på Motorsektionen.dk og gør sit ypperste for at levere interessant stof til dig som læser.



Flere artikler fra Niki - Vil du også skrive for os?
Relaterede artikler
 

Folie til biler er et hit - se her hvorfor


Motorsektionen.dk
Offline 165d
Folie til biler er trendy. Flere og flere vælger løsningen. Nogle vælger at bruge det som styling mens andre bruger det af praktiske årsager.

Neua
Offline 1d3t22m
Det er fandme cool! - Lidt pebret, men på den anden side så er det jo heller ikke specielt hvis alle har råd til det!
---
Jakob Neua - Ansv. Chefredaktør og Professionel Drengerøv -Connery.dk

nbgl
Offline 22d
Der er så lige en ting, hvis de får lavet ridser i lakken når de skærer folien med hobbykniven, som på det ene billede, så vil det starte en tærring.. Også kommer der en masse grimme bobler frem under folien..

Men ellers fint alternativ til lakering.

Xelor
Offline 4d7t
Matsort er det nye sort...

Manager
Offline 15t17m
Havde jeg den Bently ville jeg UDEN tvivl ha folie i

Postkasse RØD med sorte brikker rundt på bilen og 2 STORE antenner.

Total gangster mariehøne in CPH !!

Bare fordi man kan ;-)
---
----

Mr. Sell
Offline 2d7t
Fedt fedt fedt
---
Prøv noget nyt hver dag!

Neua
Offline 1d3t22m
Mr. Sell skrev:

Fedt fedt fedt
Et projekt du går igang med eller?
---
Jakob Neua - Ansv. Chefredaktør og Professionel Drengerøv -Connery.dk

Mr. Sell
Offline 2d7t
Neua skrev:

Et projekt du går igang med eller?
Nej, tror det er lidt for teknisk - eller rettere sagt, så mangler jeg nok tålmodigheden!
---
Prøv noget nyt hver dag!

NicolaiMørk
Offline 115d

Ja folie er en dejlig ting og der er jo nogen også nogen firmaer der kan printe noget grafik på folien, vildt cool :D

- og så beskytter der jo lakken inden under så det gør det jo kun bedre (:


---
Nothing Is Impossible

Busa
Offline 31d
Har - i min tid som taxachauffør - kørt flere biler med folie.
Det er faktisk ret slidstærkt; en taxa bliver typisk kørt i vaskehal en gang i døgnet, afhængig af årstid etc. - og den kører i 2 år før den er "frikørt".

Kan anbefales - overvejer det til min egen bil.
---
Shit happens when you party naked
Følgende brugere synes godt om dette indlæg: Paniki.

askeuhd
Offline 12d
Jeg synes ærlig talt det matsorte er lidt tamt, men jeg synes at muligheden for at få print på er noget sej!

Tilføj kommentar