Ford interiør bygget af tomater?

Det er ikke engang pølsesnak.



17. juli, 2014 - kl. 19:15
Forfatter:


Synes godt om Motorsektionen.dk

Del artiklen

I en pressemeddelelse, skriver Ford, at de vil til at lave interiør der er lavet af tomater. Eller rettere: Ford har indgået et samarbejde med Heinz, om at udvikle et kompositmateriale, der primært består af fibre fra tomatskræl, som er et affaldsprodukt Heinz har til overs fra ketchupproduktionen.

Målsætningen er at udvikle et stærkt letvægtsmateriale, der lever op til vores kvalitetsstandarder og på samme tid bidrager til at vi kan reducere vores overordnede miljøpåvirkning, forklarer Ellen Lee, som er plastik- og komposit-ekspert hos Ford.

Heinz bruger mere end to millioner tons tomater om året i produktionen af den verdensberømte ketchup. Det giver en betydelig mængde affald i form af skræller, kerner og stilke, som Heinz gerne vil genanvende. Derfor henvendte Heinz sig til Ford.

Selvom der er lang vej endnu, er de foreløbige resultater meget lovende. Vi er begejstrede ved udsigten til at kunne udvikle et bæredygtigt og 100 procent plantebaseret plastikmateriale, siger vicedirektør Vidhu Nagpal fra Heinz’ udviklingsafdeling.

Så hvis du er Ford-entusiast, er der nu en ekstra undskyldning for at svinge forbi pølsevognen!

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om motorsektionen.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen