Connery

Iron & Resin x Ridgemont Collab: Motorcycle Shoe

Lækkert Kickstarter-projekt fra Californien!

De sløve vintermåneder er perfekte til opgradering af gear og grej for MC-folket, og i den boldgade er der dukket et ret lækkert stykke fodtøj op, fra det sydlige Californien. 

Produktet er sådan set meget simpelt: En sneaker der er specialudviklet til de små køreture på caferaceren eller bopperen i de solrige dage, der rammer os om et halvt års tid. Designmæssigt rammer den en high-top sneaker ala Vans SK8 HI og Converse, men er altså en anelse mere robust. 

Skoen er frugten af et samarbejde mellem de MC-tossede designelskere på Iron & Resin og outdoor-skomærket Ridgemont Outfitters. 

ANNONCE
Iron & Resin x Ridgemont Collab: Motorcycle Shoe

Skoen er udført i kraftigt 2.5 mm læder i overdelen. Den har en stivere tåspids end konventielle sneakers, og også bagsiden der dækker hælen og bagsiden af anklen er blevet afstivet - en feature der er implementeret specielt med kickstarter-drengene in mente!

Den er altså væsentligt mere spiselig end mange andre tunge MC-boots, og derfor synes vi lige du skulle have lov at se den! 

Skoen bliver finansieret gennem en kickstarter-kampagne, hvor man, inklusive international fragt, kan erhverve sig et par for $165 - hvis man er hurtig. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce