Connery

Første kig: Kia Stinger

Koreaner med 3.3 V6 Twin-turbo?

I starten af ugen løftede Kia sløret for en bil der har været længe undervejs, den første KIA GT konceptbil så nemlig dagens lys i 2011. Nu skriver vi altså 2017, og konceptet har endelig fundet vejen til produktionen - det sker i form af Kia Stinger. 

Som jeg tidligere har været inde på, er der altså sket en helt del med det koreanske mærke, i løbet af de seneste år, og det er både når det gælder kvalitet, design og performance. Og derfor begejstrer det undertegnede, at Kia kaster sig ud i et projekt som dette. 

Stinger er skabt med GT-klassen (Gran Turismo) som udgangspunkt. En bil der både skal være smidig og hurtig - og have plads til fem personer med oppakning. Hurtigheden kommer til udtryk i de to motorvarianter, som modellen lanceres i. En 2.0 liters 4-cylindret sag og en 3.3 V6 med twin-turbo: 

Begge motorer er stadig under udvikling, men den 2,0-liters 4-cylindrede Theta II-motor med turbo forventes at yde 255 hk ved ca. 6.200 omdr./min. Det maksimale drejningsmoment på 353 Nm er til rådighed fra 1.400-4.000 omdr./min. Og præstationerne kan blive endnu voldsommere med den 3,3-liters V6 Lambda II-motor med dobbelt turbolader, som forventes at yde 365 hk ved ca. 6.000 omdr./min. og et drejningsmoment på 510 Nm fra 1.300-4.500. KIA har en målsætning om acceleration fra 0-100 km/h på 5,1 sek. og en tophastighed på 269 km/h med V6-motoren med dobbelt turbolader. KIA Stinger er udstyret med 2. generation af den 8-trins automatiske gearkasse til baghjulstræk.

Det her er en sag vi lige skal holde en smule øje med, det lyder nemlig som et ganske sjovt bekendtskab. 

Kia Stinger kommer til Europa i slutningen af 2017, og priserne offentliggøres først, tættere på lanceringen. 

ANNONCE

Kilde: Kiamotors.

Del

Seneste nyt

Annonce