Mazda CX-3 - Nu med priser

De kompakte prisbillige crossovers bliver flere og flere



2. juni, 2015 - kl. 08:00
Forfatter: Mikkel Møller Vermeulen


Synes godt om Motorsektionen.dk

Del artiklen

Mazda løftede sløret for deres nye crossover tilbage i vinter. Nu er den endelig ved at rulle ud i de danske butikker, og har netop fået prismærke på.

Mere CX-3 her

Fra begyndelsen vil Mazda CX-3 blive markedsført med to versioner af den kraftige 2.0-liters SKYACTIV-benzinmotor med et meget højt kompressionsforhold, der blandt andet kendes fra Mazda6 og Mazda3. I CX-3 yder de henholdsvis 120 hk og 150 hk. Førstnævne har altid forhjulstræk og enten manuel eller automatisk gearkasse, mens den anden altid har firehjulstræk og enten manuel eller automatisk gearkasse. Senere kommer CX-3 også med en ny 1.5-liters SKYACTIV-dieselmotor med 105 hk.

Mazda CX-3 vil blive markedsført i tre forskellige udstyrsniveauer (Core, Vision og Optimum) og til priser fra 215.000 kr. For de penge får man en CX-3 Core med 2.0-liters benzinmotoren med 120 hk, 6-trins manuel gearkasse og udstyr som aircondition, varme i forsæderne, el-ruder for og bag, nøglefri start og bakkebremse.

Den samme bil med det omfattende Vision-udstyr koster fra 239.990 kr., og med det overdådige Optimum-udstyr er prisen 279.990 kr.

Vision-udstyret omfatter blandt andet sikkerhedsudstyr som Smart City Brake Support (autobrems op til 30 km/t), Lane Departure Warning (vejbanealarm) og fartpilot med justerbar hastighedsbegrænser. Derudover har den Mazdas avancerede infotainment-system, MZD Connect, med 7” touch screen i farver, HMI Commander og stemmestyring, 16” letmetalfælge, automatisk klimaanlæg, Bluetooth, DAB-radio og elektrisk foldbare sidespejle.

En Mazda CX-3 Optimum har derudover blandt andet Mazda Radar Cruise Control (radarstyret fartpilot), Full LED-forlygter med adaptivt kurvelys og fjernlyskontrol, Blind Spot Monitoring (blindvinkelalarm), indtræk i sort kunstlæder og sort stof, 18” letmetalfælge, BOSE audiosystem, Head-up-display, nøglefri adgang og bakkamera. Mod en merpris på 20.000 kr. kan CX-3 Optimum leveres med en kombination af lyst læder og sort LUX SUEDE®.

Ønsker man sin CX-3 udstyret med firehjulstræk, starter prisen ved 279.990 kr. For pengene får man CX-3 med 2.0-liters motoren med 150 hk, mellemste udstyrsniveau (Vision) og 6-trins manuel gearkasse. Samme bil med Optimum-udstyr koster fra 319.990 kr. Alle modelvarianter på nær 2.0 Core kan leveres med en 6-trins automatisk gearkasse mod en merpris på 25.000 kr.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Mikkel Møller Vermeulen Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om motorsektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen