Mitsubishi ASX - byder på lidt af hvert...

men byder den på det hele af noget?



27. juli, 2010 - kl. 08:00
Forfatter:


Synes godt om Motorsektionen.dk

Del artiklen

Ifølge Mitsubishi Danmark er den nye ASX lidt personbilsagtig med gode køreegenskaber og lavt brændstofforbrug, lidt SUV-agtig med et godt overblik i trafikken og lidt MPV-agtig med god rummelighed. Om det en kombination, der falder i danskernes smag, må guderne vide. Faktum er, at Mitsubishi nu er klar til at give Nissan konkurrence i klassen for kompakte SUV'er - også kaldet crossovers - hvor Qashqai har domineret markedet de seneste år.

ASX har fået "jetfighter"-fronten, der kom med den seneste Lancer og siden har spredt sig til det meste af modelprogrammet. Og hurra for det, frontens store gab giver nemlig bilen en herligt aggresiv fremtoning, og så meget desto mere ærgerligt er det, at resten af karrossen er gabende kedelig.

Under skallen gemmer der sig dog spændende mekanik. Med ASX præsenterer Mitsubishi nemlig for første gang deres nye dieselmotor på 1,8 liter. Den yder ikke mindre end 150 HK og et moment på 300 Nm fra 2.000- 3.000 snoninger/min. Brændstofforbruget er opgivet til 18,2 km/l i de forhjulstrukne versioner, og det er da ganske pænt, hvis man tager i betragtning, at skuden suser fra 0-100 på 9,7 sekunder.

Med diesel i tanken kan ASX nemlig både leveres med forhjulstræk og med firehjulstræk. Merprisen for træk på alle fire poter er 30.000 kroner.
Priserne starter ved 299.996 kroner for en 1,6 benzin med 117 HK og forhjulstræk. Hvis man vil have diesel, må man hoste op med yderligere 50 af de store.

Fra billigste version (Invite) rummer listen over standardudstyr klimaanlæg, fartpilot, regnsensor og 7 airbags. Hvis man er blevet lun på krabaten, er det en overvejelse værd, om ikke man skulle smide 20.000 kroner mere for at opgradere til udstyrsniveauet Intense. Så får man nemlig også 17" alu, bluetooth, baksensor og stort Rockford Fosgate-anlæg på 710 Watt med 6-cd-changer.
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om motorsektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen