Nissan Qashqai

Hvad har klokkeren fra Notre Dame til fælles med Nissan Qashqai? Mere end man umiddelbart skulle tro...!



18. maj, 2010 - kl. 09:00
Forfatter:


Synes godt om Motorsektionen.dk

Del artiklen

Lighederne er ikke til at overse!

Både Quasimodo og Qashqai har lange navne, der starter med Q og kan være svære at udtale.

De vækker mere opsigt i gadebilledet end gennemsnittet blandt henholdsvis mennesker og biler.

De har pukler, Qashqai har endda to på motorhjelmen, der dog er noget kønnere end klokkerens.

De lever i storbyen, hvor de kæmper mod store udfordrere - i klokkerens tilfælde var det ulykkelig kærlighed, i Qashqais tilfælde er det en syndflod af vildfarne bowlingkugler! Se selv i videoen herunder...

500.000 eksemplarer

Nissan har faceliftet Qashqai, der er en cross-over-mini-SUV-og-lidt-MPV. Bilen kom på markedet i 2007, og dengang var den en nyskabelse, for ingen af konkurrenterne havde fundet på at lave en SUV, der kun var 433 cm lang.

Det viste sig at være en god idé, for sidan da har Nissan langet 500.000 eksemplarer over disken, og Qashqai har fået selskab i klassen af VW Tiguan og Peugeot 3008. Succesen er forståelig nok, for til en pris, der er til at betale, får man en forhjulstrækker, der ligner en firehjulstrækker, og en køreposition, der er hævet over de fleste medtrafikanter. Bilen er ikke større, end at det stadig er muligt (for en mand) at parkere den, og så er risikoen for at blive angrebet af gale miljøaktivister forhåbentlig minimal.
Faceliftet

Nyskabelserne i den faceliftede model begrænser sig til en opstramning af fronten med ny grill og nye forlygter, og på bagenden er der kommet nye lygter med LED-teknologi.

Prisen starter ved 279.990 kroner for en 1,6 benzin med 115 hk. Den billigste dieselvariant med 106 hk ser dog mere interessant ud, da den kun koster 20.000 mere og kører respektable 20,4 km/l. Firehjulstræk er ekstraudstyr til 23.000 kroner.
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om motorsektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen