Ny Porsche Cayenne

Hvad har de tyske miljøsvin gang i? Tænker de da overhovedet ikke på den globale opvarmning, og hvordan kan de sove om natten? Få svarene her...



3. marts, 2010 - kl. 00:00
Forfatter:


Synes godt om Motorsektionen.dk

Del artiklen

Hvad dælen har prøjserne gang i?

Tja, de mener vel, at de personbilsagtige firehjulstrækkeres æra ikke er forbi endnu, på trods af klimaeksperters dommedagsprofetier. De har i hvert fald sendt den gamle Cayenne på pension, og den var vel egentligt blevet lidt kluntet at se på. Til at løfte arven har de lavet en ny, og at dømme efter de første billeder, ser den noget mere elegant ud.

Hvordan kan de sove om natten?

Måske ved hjælp af piller, måske fordi deres samvittighed ikke er så sort endda. De tyske ingeniører har i hvert fald givet miljøvenligheden en skalle, for, om ikke andet, ser forbrugstallene da ganske fornuftige ud på papiret - hvis de holder ved almindelig blandet kørsel i virkeligheden, giver jeg en omgang!

Kører de stadig kun på benzin og diesel?

Nope, nu kører Cayenne også på strøm. Lidt strøm. Cayenne S Hybrid er navnet på vognen, der yder kræfterne fra en V8, men kun tager sig betalt som en V6. Den har en 3-liters benzin-V6'er med kompressor, der yder 333 hk. Den arbejder sammen med en elmotor, der yder 47 hk, så tilsammen giver det 380. Hvis du barer cruiser rundt i byen under 60 km/t, kan elmotoren klare jobbet alene, og i gennemsnit skulle det resultere i et forbrug på 12,2 km/l.

På hvide plader kommer den til at koste 1.656.294 kroner.
Jamen hvad så med de andre modeller?

De er blevet modificeret. Ved at anvende flere letvægtsmaterialer har Porsche slanket tyksakken for 180 kg, til gavn for både økonomi og køreegenskaber. Motorerne har fået en overhaling, og nu spiller de sammen med en 8-trins Tiptronic S-gearkasse med start/stop-system. Alt det ævl betyder, at:

Cayenne V6 har 3,6 liter motor, 300 heste og kører 10,1 km/l.

Cayenne Diesel har 3,0 liter V6 med 240 heste og kører 13,5 km/l.

Cayenne S har 4,8 liter V8 med 400 heste og kører 9,5 km/l.

Cayenne Turbo også har 4,8 liter V8 men med 500 heste og kører 8,7 km/l.

Stop nu det der forbrugssnak! Hvad er det fedeste?

Kabinen! Prøv at se, hvor den holder stilen fra Panamera, dét spiller! Lyst og lækkert, og stadig så intimt, at det stinker langt væk af sportsvogn.

Derudover er det da bare fedt, at bilproducenterne stadig har selvtillid nok til at bygge de biler, som Greenpeace elsker at hade.
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om motorsektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen