Peugeot RCZ

Peugeot skruer bissen på med den nye coupé, RCZ. Bevares, bilen er ikke breaking news længere, men den fortjener alligevel lidt spalteplads her på sitet, for det er ikke hver dag, man ser en fransk bil med potentiale til at dele huskekager ud til Audi TT.



21. juni, 2010 - kl. 09:10
Forfatter:


Synes godt om Motorsektionen.dk

Del artiklen

Hvor den første Audi TT var så nyskabende, at den er blevet et design-ikon, er den nye TT noget mere almindelig. Nogle vil måske kalde designet stilrent, men i forhold til Peugeot RCZ er det nærmere kedeligt.

Det mest opsigtsvækkende ved Peugoet RCZ er de to store bobler på taget, der flankeres af de to tagbuer i aluminium. Fronten er karateristisk Peugeot, og det er normalt ikke ment som noget positivt. Det er bare som om, at de lange forlygter og kølergitteret, der lige så godt kunne have siddet på en Scania R 730, kommer til sin ret på den lave RCZ.

I kabinen genkendes stilen fra Peugoet 308, men instrumentbordet er unikt for RCZ. Designet dufter af sport, og det analoge ur på midten er en lækker detalje. Instrumentbordet er som standard beklædt med noget, der ligner læder, og som er lækkert at røre ved.

Der er to forskellige motorer at vælge imellem. Begge er turbo-benzinere på 1,6 liter, der i forvejen findes i forskellige Peugeot- og Citroën-modeller. Den billigste version koster 449.990 kroner, og har 156 heste og et moment på 240 Nm. Det giver en 0-100-tid på 8 sekunder rent og en topfart på 14,9 km/l.
Topmodellen koster 499.990 kroner og har 200 heste. Momentet er som udgangspunkt på 255 Nm, men kan kortvarigt hæves til 275 Nm. 0-100 er overstået på 7,5 sekunder, og den løber 237 km/t på toppen. Forbruget er opgivet til 14,5 km/l. Ud over flere bøffer, følger 19” ruller og en Sport Pack med i prisen, der består af et mindre rat, en kortere gearstang og et system, der skulle give mere motorlyd under acceleration.

Det lyder måske som mange penge for en Peugeot, men hvis man sammenligner det med, hvor meget Audi TT man får for de samme basseører, ligner det ugens tilbud.
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Synes godt om motorsektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen