Rygning i bilen går ud over salgsprisen

Tobaksrøg i kabinen er i den grad en faktor, når du skal sælge bil. Også i henhold til leasingbiler, kan røgen koste dyrt. Enten i form af en højere månedlig ydelse eller når bilen skal returneres.





7. juli, 2016 - kl. 15:35
Forfatter: Motorsektionen.dk


Synes godt om Motorsektionen.dk

Del artiklen

Et rygestop er den bedste løsning

Der findes mange metoder til at undgå rygning i bilen – også flere kreative varianter, hvor vinduer og soltag rulles ned, så man så at sige både kan blæse og have mel i munden. Men sagen er dog, at hvis du vil undgå at kabinen kommer til at lugte af gammel røg, så er der kun én metode; lad være med at ryg i bilen.

Dog kan et rygestop være noget sværere at gennemføre, end man skulle tro, og det er i langt de fleste tilfælde nødvendigt med hjælpemidler i form af f.eks. nikotintyggegummi eller nikotinplastre, hvis man vil være røgfri én gang for alle. Men selvom du ikke har mod på – eller lyst til – at gennemføre et rygestop, kan førnævnte nikotinplastre og nikotintyggegummi stadig være en god idé, da det kan hjælpe med at nedsætte mængden af cigaretter du ryger – og om ikke andet, så kan præparaterne ligge i bilen, så du kan undlade at ryge når du kører, men i stedet bare snuppe et stykke tyggegummi.

 

Rygning påvirker din bils salgspris

Hvis du har røget i din bil, er det lige meget hvor meget du prøverat lufte ud og camouflere lugten med diverse Wunderbaum-produkter. Lugten bliver siddende. Røgen trænger ind i stoffet og lægger sig som en helt tynd usynlig hinde på vinyl og paneler, og det kræver hårdt arbejde at komme lugten til livs. Er det din egen bil du skal sælge, kan du få renset kabinen hos en professionel, men det koster hurtigt omkring 5-7000 kroner, alt afhængigt af bilens øvrige tilstand, naturligvis.

Men det faktum, at din bil ikke lugter af røg, er ikke med til at øge salgsprisen – for det forventer vi jo som udgangspunkt ikke at den gør. Derimod er en kabine, der lugter af røg med til at sænke prisen væsentligt.

 

Leasingselskaberne sender regningen videre

Hvis du har – eller overvejer at få – en leasingbil, skal du være ekstra opmærksom i forhold til rygning. Mange leasingselskaber accepterer rent faktisk, at du ryger i bilerne, men det er behæftet med en højere månedlig ydelse end hvis du lader være. Alternativt kan du lade leasingselskabet varetage rengøringen når bilen tilbageleveres, men hvis du har røget i bilen, koster det et sted mellem 10-20.000 kroner, at lade dem gøre det. Og det er da immervæk penge, der kunne have været brugt på sjovere ting.

Hvis ikke rygestop umiddelbart tiltaler dig, og du ikke ønsker at supplere dit cigaretforbrug med nikotintyggegummi eller plaster, kan en e-cigaret måske være vejen frem? Den efterlader ingen umiddelbare lugtgener, og fungerer praktisk talt som en almindelig cigaret. Dog kan vi ikke afvise, at leasingselskaberne vil slå hårdt ned, hvis de finder spor efter brugen af e-cigaretter i deres biler.

Så overordnet er essensen egentlig bare, at det bedste du kan gøre, er at holde helt op med at ryge i bilen.

 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Motorsektionen.dk Følg på:

... der er også plads til dig her på Motorsektionen.dk. Har du lyst til at fortælle folk, om det du elsker mest, altså hvis det er biler, så kontakt os.

Vil du skrive for os?

Synes godt om motorsektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen