Subaru Impreza WRX STi "Petter Solberg Edition"

Den nye Subaru Impreza "Petter Solberg Edition" lægger fra land med 265 hypper under hjelmen og et justerbart centerdifferentiale!



8. marts, 2004 - kl. 00:50
Forfatter:


Synes godt om Motorsektionen.dk

Del artiklen

I forbindelse med det nyligt erhvervede rallymesterskab hos Subaru, har de netop præsenteret en "Petter Solberg Edition" af deres heftigste model, Impreza WRX STi. Denne nye model byder ikke blot på lidt eksterne ændringer, men også på helt ny teknik. Som for eksempel justerbart mellemdifferentiale! - Noget, der ellers kun ses på ægte racerbiler.
Alle Subaru's biler med manuelt gear har et firehjulstræk, hvor kraften deles ligeligt mellem for- og bagakslen - en 50/50 fordeling. I gearkassen findes en type differentialebremse, der har til opgave at forhindre for- og bagakslen i at rotere med for stor hastighedsforskel. Det betyder, at normale Subaru"er trækker lige meget på for- og baghjulene.

Specialisterne (professionelle rallykørere red.), der normalt beskæftiger sig med ekstrem kørsel, er dog ikke helt tilfredse med dette. De skal kunne afbryde ABS og ESP funktionerne for at kunne anvende låste og spindende hjul for, at kunne "specialisere" deres kørsel. Ind imellem skal de også have mere låsning mellem akslerne, og andre gange mindre. Dette gælder især for rallykørere, og denne indstillingsmulighed har da også eksisteret i de meste avancerede rallybiler i nogle år, men nu har Subaru altså lanceret en gadeversion.

Det drejer sig simpelthen om, hvilken kørestil man vil benytte sig af, på et givent underlag. Her kan man vælge mellem mere låsning i differentialebremsen og mere understyring eller en mere åben differentialebremse, som så giver mere overstyring. Yderligere har man mulighed for at kaste bagenden ud, hvilket ellers er vanskeligt med en firhjulstrukket bil.

Når nu den 265 heste stærke Impreza WRX STi kommer i sin "Petter Solberg Edition", bliver det verdens første standardbil med denne unikke funktion.

Ved hjælp af et lille hjul monteret ved siden af gearstangen kan man altså regulere låsningsgraden i det elektronisk styrede differentiale, og derved ændre bilens køreegenskaber radikalt. Dette er måske ikke en funktion den normale bilist har brug for, men Impreza WRX STi er helt ærligt ikke en bil, man køber på grund af dens praktiske egenskaber. Den er i lang højere grad en glædesmaskine, og det nye justerbare mellemdifferentiale kan helt klart tilføje noget på dette område!

Subaru Impreza WRX STi "Petter Solberg Edition" kommer til Danmark og Sverige i 47 eksemplarer, og til samme pris som den almindelige WRX STi som ligger på ca. 622.000 danske kroner. Bilen har til forskel fra standartmodellen, en hel del andet udstyr.
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om motorsektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen