Test: Kia Pro_cee'd GT

Vi har testkørt den koreanske turbo-GT



23. marts, 2015 - kl. 12:00
Forfatter: Mikkel Møller Vermeulen


Synes godt om Motorsektionen.dk

Del artiklen

Når man kigger på biler i GT-klassen, har man som regel truffet sig en beslutning, om at det ikke er verdens mest økonomiske bil man ønsker sig. I en lang årrække, især siden finanskrisen gjorde sit indtog i slut 00'erne, har de billige, og økonomiske mikrobiler været populære. KIA var med deres Picanto, en af de første til at få succes med modellen på det danske marked.

Men når man gerne vil ramme en målgruppe ret specifikt, er der andre man rammer forbi. Derfor har jeg også selv, gentagne gange, fanget mig selv i at tænke, at et par af de sydkoreanske mærker, ikke lige var noget for mig.

Men.. I løbet af de sidste par år har jeg også fanget mig selv i at tænke: "Det var da en pæn bil", og efterfølgende spottet, at det var en af de nye KIA'er. 

Derfor er det nok meget passende, at den første KIA jeg tester i Motorsektionens regi, er en KIA Pro_Cee'd GT - En model der i GT-trim vil trække opmærksomhed fra de fleste.

GT-ånd

Pro_cee'd GT er en flot vogn fra første øjekast. GT-trimmet på bilen udgør et ekstra blikfang der ikke er til at tage fejl af. Det første man bider mærke i er fronten, der er blevet udstyret med de iøjenfaldende LED tågelygter, og GT-grillen med røde detaljer. Det fortsætter hele vejen rundt om bilen, hvor man som drengerøv især bider mærke i de flotte 18" GT-fælge, og de rødmalede bremsekalibre. 

Bilen er en lille 3-dørs, der gerne hygger sig med turboladet 1.6 GDI-motor. Den er opgivet til at køre 13.5 km/liter ved blandet kørsel, men hvis du har benzin i blodet, er 12 km/literen en mere realistisk indstilling til effekten af de dyre dråber.

Når man sætter sig ind i bilen er man heller ikke i tvivl - denne koreaner er nemlig også blevet udstyret med en velformet Recaro læderkabine, og når man sidder i cockpittet, er man ikke i tvivl om at maskinen er lavet til at køre. Man sidder ret fikseret i sit sæde, og i bedstefar-testen lød det, at der var lidt langt op fra sædet igen. 

 

Det digitale speedometer har en lækker lille gimmick - når du trykker på 'GT'-knappen, på det veludstyrede rat, skifter speedometere fra standard nålevisning, til digital cifferdisplay, og til venstre og højre bliver du præsenteret for henholdsvis ladetryk og omdrejningsmoment, det giver lige et ekstra plus på opleveren.

Pro_cee'd GT bringer smilet frem på læben. Den velvillige 1.6 GDI-motor arbejder herligt, især oppe i omdrejninger, men man kunne godt savne en lidt mere aktiv gasrespons, den er nemlig lidt langsom om at falde i omdrejninger så hvis du godt kan lide at lave fjollede brian-moves, som at gasse op i et lyskryds, får du ikke den respons du håber på. En skam, for motorlyden i Pro_cee'd GT er ellers en fornøjelse, og inde i kabinen er der tilpas ro til at man kan samle tankerne om andre ting.

Når man får mulighed for at køre ud af en lille snoet landevej, viser bilen sine tænder. Den er stram i undervognen, og vil gerne frem - og håndterer skarpe hjørner godt. Men som forhjulstrukne biler er flest, har den en lille tendens til at understyre.

Man kan godt gå ind i en diskussion, om hvorvidt Pro_cee'd GT, er et fuldgyldigt medlem af GT-klassen, og med 204 hk, er vi også 30-60 hestekræfter under konkurrenter som Ford Focus ST(250), VW Golf GTI(230), Opel Astra OPC (280) m.fl. men til gengæld er vi altså også ret godt nede i pris, da vores testmodel kan fåes for under 300.000. Den diskussion gemmer vi til en anden dag.

Kvik allrounder

GT-bilen kører godt, og hvis du er på udkig efter en hurtig, velkørende og flot bil til gode penge, er KIA'en her ikke et dårligt valg. Kombinationen af den lave pris OG en 7 års fabriksgaranti, giver bilen en god ballast i forhold til konkurrenterne. Både motor og styretøj gør et udmærket arbejde, selvom teknikken er ved at have et par år på bagen. 

Pro_cee'd GT er en flot lille hatchback der gør sig godt ved at være en kvik allrounder, proppet med gode oplevelser - ihvertfald har den rykket ved min opfattelse for hvad en sydkoreansk bil er, og kan være.

Specifikationer og udstyr

KIA Pro_cee'd GT

Motor: 1.6 GDI

Ydelse: 204 hk ved 6.000 omdr./min

Max. Moment: 265 Nm ved 1.750-4.500 omdr./min

Gearkasse: 6 trins man. gearkasse

Brændstofforbrug: 13,5 km/l. ved blandet kørsel

CO2: 171 g/km

Tophastighed: 230 km/t.

Acceleration: 0-100 km/t. 7,7 sek.

Køreklar vægt: 1.404 kg Totalvægt: 1.850 kg 

 

Priser:

  • Modellens navn fås fra (ekskl. lev. 3.780 kr.) Kr. 284.999
  • Den aktuelle model koster (Testbilen excl. udstyr og lev.) Kr. 284.999

Service & garanti:

  • 7 års fabriksgaranti eller 150.000 km (fri kilometer indenfor de første 3 år).
  • 12 års garanti mod gennemtæring.
  • 5 års lakgaranti
  • Serviceeftersyn for hver 30.000 km. / 24 mdr.
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Mikkel Møller VermeulenFølg på:

Vil du skrive for os?

Synes godt om motorsektionen.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen