Toyota er verdens største

For tredje år i træk...



3. februar, 2015 - kl. 00:00
Forfatter: Mikkel Møller Vermeulen


Synes godt om Motorsektionen.dk

Del artiklen

Den japanske bilproducent Toyota er for tredje år i træk kåret som verdens største. Det er konklusionen efter, at Toyota netop har offentliggjort salgstallene for hele 2014. Toyota solgte på verdensplan i alt 10,23 mio. biler i fjor, hvilket ingen anden bilproducent altså kan matche. 

Japanerne må gøre noget rigtigt, for Toyota er fortsat verdens største bilproducent, og fortsætter væksten. 

I hjemlandet er salget steget med 1 procent. Men set på verdensplan er det gået endnu bedre, der ligger koncernen nemlig med en stigning på 3 procent, og det må siges at være ret godt, når man i forvejen er den største.

I Europa klarede Toyota sig også flot. Her både steg bilproducentens markedsandel og salget. Toyota solgte 888.000 biler i Europa i 2014 svarende til en stigning på 5 procent sammenlignet med året før. I Danmark blev Toyota det fjerde bedst sælgende bilmærke i 2014. Toyota forventer at sælge 10,21 mio. biler på verdensplan i 2015, hvilket er lidt lavere end salget i 2014.

”Det er naturligvis dejligt, når så mange mennesker har valgt at købe en fabriksny bil fra Toyota-koncernen i løbet af et enkelt år. Men det er ikke et mål i sig selv for Toyota at være størst i verden. Vi vil være bedst. Toyotas helt store fokus over hele verden er at opnå den største kundetilfredshed. Det forsøger vi at opnå bl.a. ved fortsat at udvikle bedre og bedre biler. Når vi gør det, vil det automatisk medføre gode resultater gennem et højt salg og en god indtjening,” siger pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark A/S

 

Tillykke Toyota, det er 112% i orden. (PS. Vi har smidt GT86 i galleriet, den vil vi så gerne ud og køre lidt i)

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Mikkel Møller Vermeulen Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om motorsektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen