Nyheder

Mørke fabrikker og robotter på overarbejde: Sådan bliver fremtidens biler bygget

Der var engang, hvor en bilfabrik var fyldt med mennesker i kedeldragter, svejsegnister og en radio, der konsekvent stod på den samme kanal hele dagen.

Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler 22. juli 2026


I fremtidens bilproduktion kan man måske sløjfe både radioen, kaffemaskinen og en stor del af det klassiske samlebåndsarbejde.

For mens BMW satser på bæredygtighed, digitale tvillinger og opkvalificering af medarbejdere, går kinesiske producenter som BYD og Xiaomi målrettet efter høj automatisering, korte produktionstider og færre manuelle processer.

Velkommen til kampen mellem den intelligente fabrik og den næsten mennesketomme fabrik.

Når fabrikken næsten ikke behøver at tænde lyset

De såkaldte Dark Factories – også kendt som “lights-out factories” – beskriver produktionsanlæg med ekstremt høj automatiseringsgrad.

Her kan robotter, kunstig intelligens og sensorer holde store dele af produktionen kørende med minimal menneskelig bemanding.

Navnet kommer af, at robotterne i princippet ikke har brug for almindelig arbejdsbelysning.

De har heller ikke brug for frokostpause, feriepenge eller en sygemelding mandag morgen efter firmafesten.

I Kina investerer producenter som BYD og Xiaomi massivt i automatisering. Begrebet Dark Factory bliver ofte brugt om udviklingen, men bilfabrikkerne er fortsat ikke fuldstændig mennesketomme.

Der er stadig behov for medarbejdere til blandt andet overvågning, vedligeholdelse, kvalitetskontrol og problemløsning, når robotterne pludselig beslutter, at en bildør hører hjemme på taget.

Xiaomi skruer op for tempoet

Xiaomis elbilfabrik er blandt de produktionsanlæg, der ofte bliver fremhævet som eksempler på den nye bølge af automatiseret bilproduktion.

Virksomheden arbejder med meget korte takt-tider på dele af produktionslinjen. Ved enkelte robotstyrede arbejdsstationer er der rapporteret om processer, der gennemføres på omkring 76 sekunder.

Det betyder dog ikke, at en komplet bil forlader fabrikken hvert 76. sekund.

Den forskel er værd at få med, inden man forestiller sig en hel parkeringsplads fyldt med nye elbiler, hver gang man har været ude og hente kaffe.

Pointen er stadig klar: Kinesiske bilproducenter presser produktionstempoet op ved hjælp af robotter, data og stærkt automatiserede arbejdsgange.

Billigere strøm giver kineserne medvind

Automatisering kræver naturligvis energi.

En hel hær af robotter kører trods alt ikke på positive tanker og en lun energidrik.

Her har Kina en potentiel fordel. Industristrøm er generelt billigere i Kina end i Tyskland, selv om priserne varierer betydeligt mellem regioner, virksomheder, aftaler og støtteordninger.

Samtidig har Kina investeret kraftigt i ultrahøjspændingsledninger, der gør det muligt at transportere store mængder elektricitet over lange afstande mere effektivt end gennem mindre avancerede transmissionsnet.

Det skaber en stærk kombination: Relativt billig energi, høj automatisering og mulighed for at producere biler i et tempo, der får det klassiske samlebånd til at ligne en søndagstur.

BMW går en anden vej

BMW har også fået øjnene op for robotter, kunstig intelligens og digital produktion.

Men tyskerne satser ikke helt på modellen: “Sluk lyset, send medarbejderne hjem, og lad Terminator tage natholdet.”

I stedet arbejder BMW med sit iFACTORY-koncept, hvor bæredygtighed, fleksibilitet og digitale værktøjer spiller en central rolle.

Her bliver kunstig intelligens blandt andet brugt til kvalitetskontrol i realtid. Platforme som AIQX kan analysere information fra kameraer og sensorer og hjælpe med at opdage fejl under produktionen.

Formålet er at forbedre kvaliteten og reducere fejl og materialespild.

Det er mindre robotrevolution og mere tysk ingeniørkunst med klimaregnskab, sikkerhedssko og et regneark, som kun tre personer i koncernen forstår.

Digitale tvillinger holder øje med det hele

Et af de mest interessante elementer i BMWs produktionsstrategi er brugen af digitale tvillinger.

En digital tvilling er en virtuel kopi af en fysisk fabrik. Den gør det muligt at afprøve ændringer og optimere produktionslinjer digitalt, før nogen begynder at flytte maskiner, bore huller eller sende en alt for lang mailtråd rundt i organisationen.

På den måde kan BMW simulere arbejdsgange, finde flaskehalse og planlægge nye produktionsmetoder uden først at skabe kaos på fabriksgulvet.

BMW arbejder med digitale modeller på tværs af sine produktionsanlæg, så fabrikker og processer kan planlægges og justeres virtuelt.

Det er lidt som The Sims.

Bare med flere milliarder på spil og markant færre muligheder for at fjerne døren til badeværelset.

Humanoide robotter er allerede mødt ind

BMW har også testet humanoide robotter til konkrete opgaver i produktionen.

Robotterne kan blandt andet bruges til afgrænsede montage- og logistikopgaver, hvor gentagelser, tunge løft eller ubekvemme arbejdsstillinger tidligere har krævet menneskehænder.

Der er dog fortsat tale om tests og specifikke anvendelser – ikke en komplet robotarbejdsstyrke, der har overtaget samtlige BMW-fabrikker.

Vi er altså ikke helt nået til det punkt, hvor en robot i sikkerhedssko spørger, om nogen har set momentnøglen.

Men vi kan sandsynligvis godt begynde at øve svaret.

Batterier, genbrug og lokale fabrikker

BMW arbejder samtidig med cirkulær økonomi, lokal samling af højvoltsbatterier og udvikling af egen battericelleteknologi.

Det er værd at skelne mellem selve battericellerne og de komplette batteripakker.

BMW fremstiller og samler batterisystemer flere steder, men selskabet køber også celler fra eksterne leverandører. Derfor vil det være forsimplet at sige, at alle battericeller bliver produceret lokalt af BMW selv.

Strategien handler i stedet om at få batteriproduktionen tættere på bilfabrikkerne, reducere transport og genanvende flere af de værdifulde råmaterialer.

Det er praktisk.

Især fordi batterier ikke ligefrem er kendt for at være små, lette eller behagelige at sende frem og tilbage med PostNord.

Debrecen er grøn – men ikke magisk

BMWs nye fabrik i Debrecen i Ungarn bliver fremhævet som et vigtigt eksempel på virksomhedens tilgang.

Fabrikken er designet til at køre på elektricitet fra vedvarende energikilder og uden brug af fossile brændsler i den normale drift.

Det er dog ikke det samme som, at hele produktionen er fuldstændig CO2-neutral.

Der vil fortsat være udledninger forbundet med blandt andet materialer, leverandørkæder, batterier, transport og andre dele af bilens samlede produktion.

Fabrikken kan derfor beskrives som markant mere energieffektiv og mindre afhængig af fossile brændsler – men ikke som et magisk klimafrit sted, hvor bilerne bliver samlet af solskin og god samvittighed.

Hvad sker der med medarbejderne?

Den største forskel mellem de forskellige produktionsstrategier handler muligvis slet ikke om robotter eller strømpriser.

Den handler om mennesker.

Mere automatisering kan reducere behovet for traditionelle produktionsjob. Opgaver som svejsning, transport, inspektion og montering kan i stigende grad overtages af maskiner.

Samtidig opstår der nye funktioner inden for automation, software, dataanalyse, programmering og vedligeholdelse.

BMW forsøger blandt andet at opkvalificere medarbejdere, så de kan arbejde sammen med de nye systemer. De skal i højere grad styre, overvåge og vedligeholde teknologien frem for selv at udføre alle de fysiske opgaver.

Det lyder mere menneskevenligt end en fabrik helt uden ansatte.

Men lad os være ærlige: Når en robot både kan løfte tungere, arbejde hurtigere og aldrig brokker sig over kantinemaden, bliver konkurrencen ikke ligefrem lettere.

Fremtiden bliver sandsynligvis en blanding

Det er fristende at fremstille udviklingen som en kamp mellem to helt forskellige modeller.

Kina bygger ekstremt automatiserede fabrikker.

BMW bygger grønne og digitale fabrikker med kunstig intelligens, digitale tvillinger og medarbejdere på efteruddannelse.

I virkeligheden kommer fremtidens bilproduktion sandsynligvis til at låne fra begge verdener.

Bilproducenterne vil have hurtigere produktion, færre fejl og lavere omkostninger. Samtidig bliver de nødt til at forholde sig til energiforbrug, materialer, klima og de mennesker, der hidtil har holdt fabrikkerne kørende.

Spørgsmålet er derfor ikke længere, om robotterne kommer.

De er allerede mødt på arbejde.

Det store spørgsmål er, hvor mange mennesker der stadig står ved siden af dem, når lyset bliver slukket.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.