Din guide til at skifte dæk





13. juni, 2018 - kl. 10:00
Forfatter: Motorsektionen.dk


Synes godt om Motorsektionen.dk

Del artiklen

Mange danskere er godt klar over, at de optimalt skal skifte dæk to gange årligt. Det kan i længden blive en dyr udgift til mekanikeren, som skal skifte dækkene for en. Derfor bringer vi her en guide til at skifte dækkene selv.

 

Hvorfor er det nødvendigt at skifte dæk?

Så snart man nærmer sig vinter, bliver det varslet, at man bør skifte fra sommerdæk til vinterdæk. Derfor er mange danskere godt klar over, at man skifter til vinterdæk af sikkerhedsmæssige grunde. Vinterdæk er lavet specielt til de kolde måneder, som bringer lave temperaturer og glatte veje. Så snart temperaturen kommer under de 7 grader, bør man skifte til vinterdæk, og den anden vej rundt, bør man skifte til sommerdæk, når temperaturen atter er fast over de 7 grader. Der er dog ikke så stor fokus på at skifte til sommerdæk, som der er til vinterdæk, og derfor fristes mange danskere til blot at køre rundt med vinterdæk over sommeren.
Faktisk er vinterdæk lavet af blødere gummi end sommerdæk, hvilket gør det direkte dumt at køre rundt med dem om sommeren. Sommerdæk har mindre bremselængde end vinterdæk på tørre veje, og derfor er det farligt for en selv og ens medtrafikanter at køre med vinterdæk uden for vinterperioden. Desuden slides vinterdæk hurtigere end sommerdæk - det antages omkring 20 procent hurtigere. Derfor kan man altså spare sig selv penge i det lange løb, ved at skifte til sommerdæk – og det gælder ikke kun slid. Eftersom vinterdæk er lavet af blødere gummi, har de større friktion. Det har også betydning for pengepungen, da den større friktion betyder, at bilen bruger mere benzin pr. kilometer end havde man kørt med sommerdæk. 

 

 

Sådan aftager du et hjul

Først og fremmest skal du placere bilen på et fast underlag. Herefter skal du lægge alt udstyr, som skal bruges, klar. Ofte kan man finde både donkraft og hjulnøgle i et rum i bilens bagagerum. Det er en god idé at opbevare det fast her, hvis man pludseligt for behov, for at skifte dæk på bilen.

Når du er klar til at skifte bilens dæk, skal du først afmontere hjulkapslet på det hjul, som du starter med. Herefter skal du løsne hjulboltene på det ene hjul, før bilen løftes op ved hjælp af donkraften. Når du skal løfte bilen op ved hjælp af donkraften, kan du som regel se på bilens panel, hvordan du skal montere denne. Der burde også medfølge en instruktionsbog til bilen, hvoraf man kan se, hvor løftepunkterne er. Når du har løftet bilen op, skal hjulboltene løsnes helt og også fjernes fra hjulet. Herefter kan du ubesværet tage hjulet af.

For hvert hjul du tager af, bør du markere dem som for eksempel VF (venstre forhjul), da hjulene skal placeres på samme side, som de aftages, når de atter skal på igen.

 

 

Sådan sætter du et nyt hjul på

Nu skal du til at sætte nye hjul på, som du med fordel kan finde på daekekspert.dk. Her kan du se ud fra pilene på dæksiderne, hvilken vej hjulene skal rotere. Når du har placeret hjulet, hvor det hører til, skal du spænde hjulboltene løst på. Herefter sænker du bilen ned med donkraften, for så herefter at spænde hjulboltene ordentligt fast. Når du spænder dem, skal du være opmærksom på at spænde dem på kryds af hinanden. Det betyder, de to hjulbolte, der sidder over for hinanden, og ikke de to, de sidder ved siden af hinanden.

Når man så har færdigmonteret sine dæk, bør man tjekke dæktrykket med en dæktryksmåler. Afslutningsvis skal man atter montere hjulkapslen – og så er man ellers færdig (med det første dæk i hvert fald).
Dermed kan du nemt spare turen til mekanikeren, ved at lære selv at skifte dine dæk. Det er vigtigt, at du prioriterer dækskifte til sommerdæk lige så højt som dækskifte til vinterdæk. God arbejdslyst!

 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Motorsektionen.dk Følg på:

... der er også plads til dig her på Motorsektionen.dk. Har du lyst til at fortælle folk, om det du elsker mest, altså hvis det er biler, så kontakt os.

Vil du skrive for os?

Synes godt om motorsektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen