Tasnim News Agency, CC BY 4.0
Iran har opbygget et af Mellemøstens mest komplekse og lagdelte luftforsvarssystemer. Fra langtrækkende missilsystemer til mobile antiluftskyts, suppleret af hundreder af radarstationer og integration på tværs af enheder, søger Iran at kompensere for et svagt luftvåben ved at forhindre fjenden i at dominere luften. Her er de vigtigste elementer i Irans luftværnsarsenal.
#1: S-300PMU-2 – Russisk rygsøjle i strategisk forsvar
Mil.ru, CC BY 4.0 https://creativecommons.org/licenses/by/4.0, via Wikimedia Commons
Efter års forsinkelse modtog Iran i 2016 fire S-300PMU-2 batterier. Disse langtrækkende SAM-systemer har en rækkevidde på op til 200 km og danner grundlag for beskyttelse af nøglemål som Teheran og atomfaciliteter. S-300 er 1990’er-teknologi, men stadig effektiv mod ikke-stealth fly og ballistiske trusler.
Læs også:
#2: Bavar-373 – Irans egen “S-400”
Fars Media Corporation, CC BY 4.0 https://creativecommons.org/licenses/by/4.0, via Wikimedia Commons
Bavar-373 er Irans hjemmebyggede top-SAM, præsenteret som svar på S-300-forsinkelsen. Med Sayyad-4B missiler og AESA-radar sigter systemet mod at ramme mål op til 300 km væk. I 2025 fremviste Iran forbedrede versioner under øvelser, og systemet udgør i dag kronen på Irans luftforsvarsstruktur.
#3: S-200VE Vega – Gammel kæmpe med lang rækkevidde
Tasnim News Agency, CC BY 4.0 https://creativecommons.org/licenses/by/4.0, via Wikimedia Commons
Iran har stadig aktive S-200 affyringsramper, som blev leveret i 1980’erne. Selvom systemets analog-elektronik er forældet, har det en imponerende rækkevidde på op til 240 km. Det er primært rettet mod højtgående mål som bombefly, men bruges i dag sekundært.
#4: 15. Khordad og Raad-familien – Mobile mellemtrussel
Fars Media Corporation, CC BY 4.0 https://creativecommons.org/licenses/by/4.0, via Wikimedia Commons
Systemer som 15. Khordad og Third Khordad udgør Irans mest moderne mobile mellemtrækkende SAM. De bruger Sayyad-3 og Taer-2 missiler og har nedskudt f.eks. en amerikansk Global Hawk i 2019. Med fase-array radar og hjulchassis har disse systemer høj fleksibilitet og kampkraft.
#5: MIM-23 HAWK / Mersad – Gammel base med moderne opdatering
U.S. Army Photo by Pfc. Nicholas Vidro, Public domain, via Wikimedia Commons
De amerikanske Hawk-systemer fra 1970’erne udgør stadig en stor del af Irans mellemtrækkende luftforsvar. Iran har opgraderet dem under Mersad-programmet med digitale radarer og lokalproducerede Shalamcheh-missiler. Disse systemer har bevist deres værdi mod moderne droner.
#6: Talash – Integreret mellemtrækkende lag
Tasnim News Agency, CC BY 4.0 https://creativecommons.org/licenses/by/4.0, via Wikimedia Commons
Talash benytter Sayyad-2 og -3 missiler med op til 120 km rækkevidde. Systemet er stationært og integreres med Bavar-373’s radarnetværk. Det bidrager til et mellemlag i Irans lagdelte luftforsvar.
#7: Tor-M1 – Effektiv punktbeskyttelse
Boevaya mashina, CC BY-SA 4.0 https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0, via Wikimedia Commons
Iran købte 29 russiske Tor-M1 systemer i 2005. Med 12 missiler per enhed og evne til at ramme lavtflyvende mål som krydsermissiler og præcisionsbomber, er Tor en af Irans mest kapable SHORAD-enheder. Systemet er mobilt og bruges til beskyttelse af nøgleinstallationer.
#8: HQ-2J og SA-2 – Forældede men stadig i brug
Sam / Olai Ose / Skjaervoy, CC BY-SA 2.0 https://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.0 via Wikimedia Commons
Iran opererer stadig kinesiske HQ-2J og nogle få SA-2 systemer – stationære langtrækkende SAM med ~40 km rækkevidde. Teknologisk er de over 50 år gamle og kun relevante som supplement i sekundære zoner.
#9: Misagh-1/2 – Skulderaffyret forsvar
Fars Media Corporation, CC BY 4.0 https://creativecommons.org/licenses/by/4.0 via Wikimedia Commons
Irans egne MANPADS, baseret på kinesiske designs, har en rækkevidde på ~5-6 km og bruges af både IRGC og hæren. De er også blevet eksporteret og brugt i konflikter i Yemen og Irak med visse succeser mod helikoptere og droner.
#10: Majid og Tondar – Nye mobile kortdistance-SAM
Fars Media Corporation, CC BY 4.0 https://creativecommons.org/licenses/by/4.0 via Wikimedia Commons
Systemer som Majid (IR-søgende, 8 km rækkevidde) og Tondar (Hawk-derivat) er blevet udviklet til mobile enheder. Majid er monteret på pickups og bruges mod droner og lavtflyvende mål – et eksempel på Irans tilpasning til moderne trusler.
#11: Anti-luftskyts (AAA) – Klassikere med nyt liv
Air Force of the Army of the Guardians of the Islamic Revolution (GFDL via Wikimedia Commons
Iran har tusindvis af 23 mm ZU-23-2 kanoner og 35 mm Skyguard-systemer. Disse er opgraderet med moderne sigtemidler og radar. Desuden har Iran udviklet Mesbah-1 – en 4-løbet 23 mm hybrid til droneforsvar.
#12: ZSU-23-4 og ZSU-57-2 – Sovjetisk tungt skyts
Acabashi, CC BY-SA 4.0 https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0 via Wikimedia Commons
Selvkørende antiluftskyts som Shilka og ZSU-57-2 bruges stadig. De har radarer og høj ildkraft, men lider under aldrende teknologi. Disse bruges som nærforsvar ved baser og strategiske faciliteter.
#13: Strategiske radarer – Øjne i horisonten
Fars Media Corporation, CC BY 4.0 https://creativecommons.org/licenses/by/4.0 via Wikimedia Commons
Iran har opstillet flere langtrækkende radarer som Ghadir og Sepehr, der angiveligt kan se op til 3.000 km. Disse bruges til tidlig varsling mod ballistiske missiler og stealth-fly og spiller en central rolle i IADS-netværket.
#14: Kashef, Matla-ul-Fajr og Meraj – Lokale radarsystemer
Vahid alpha, CC BY-SA 3.0 https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0, via Wikimedia Commons
Iran har udviklet en række mobile og stationære radarer til integration i det samlede forsvar. Disse inkluderer Kashef-2 (150 km rækkevidde) og Meraj-4 AESA radar til brug med Bavar-373. Systemerne understøtter målsporing og missilkontrol.
Lagdelt, uensartet og ambitionsdrevet
MojNews, CC BY 4.0 https://creativecommons.org/licenses/by/4.0 via Wikimedia Commons
Irans luftforsvar spænder fra rustne SA-2 missiler til moderne hjemmebyggede Bavar-373 systemer. Kombinationen af kvantitet og diversitet skaber kompleksitet for fjender, men også udfordringer for integration og reaktionstid. Systemets styrke ligger i lagdelingen – dets svaghed i teknologiens spredning og potentielle mætbarhed. Iran er dog tydeligvis fast besluttet på at forblive en trussel mod enhver, der ønsker at dominere iransk luftrum.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: