Hyundai I20 vinder designpris

Det nye Huyndai design trækker opmærksomhed med sig



3. februar, 2015 - kl. 00:00
Forfatter: Mikkel Møller Vermeulen


Synes godt om Motorsektionen.dk

Del artiklen

Hyundai er godt igang med at køre designløft på deres modeller. Og det har givet pote, I40 trækker opmærksomhed i bybilledet, den nye I30'er er en lækker sag, og nu har 2015 udgaven af I20 altså vundet en designpris.

Hyundai har igen modtaget international anerkendelse for sit bildesign. Denne gang for den nye generation i20 som har vundet prisen i disciplinen ”produkt” ved den prestigefyldte IF Design Award.

Hyundai i20 vandt for sit nye design, som er et resultat af Hyundais særlige designfilosofi: ”Fluidic Sculpture”. En filosofi, der især kommer til udtryk i bilens rene, lange linjer og det nye fremtrædende sekskantede frontgitter. 

Hyundais europæiske designcenter i Tyskland har lagt vægt på at give bilen et dynamisk og velproportioneret udseende. Fronten og den lange markerede køler er med til at skabe både holdning og attitude. Indvendig er der også kræset for tingene. Her vil man lægge mærke til den udstrakte brug af soft-touch materialer og sofistikerede kromdetaljer.

Hyundais chefdesigner, Peter Schreyer siger: ”Det er en ære at få international anerkendelse ved IF Design Awards. Sidste år lykkes det med Hyundai Genesis – og nu sker det igen med den nye generation i20. Design er helt centralt for den måde, vi ønsker udvikle Hyundai på, så vi er naturligvis glade for at modtage en sådan hyldest fra en verdens mest respekterede designjuryer.”

I mere end 60 år har IF Design Awards været symbol på design af den fineste karat. Prisen, der er arrangeret af IF International Forum Design, er en anerkendelse af fremragende design på tværs af forskellige discipliner og kategorier. Juryen tildelte den eftertragtede pris til Hyundais nye generation i20 efter en omfattende proces, der involverede næsten 5.000 indsendelser fra 53 lande.

IF Designprisen vil blive uddelt d. 27. februar 2015. Og et par uger senere, den 14.-15. marts, vil der være premiere på den helt nye Hyundai i20 i Danmark.

Hyundai i20 kommer som alle andre Hyundai-modeller med 5 års garanti uden kilometerbegrænsning. 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Mikkel Møller Vermeulen Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om motorsektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen