Irans missilarsenal – Strategi, rækkevidde og trussel

Iran har i årtier arbejdet målrettet på at udvikle et af Mellemøstens mest omfattende missilarsenaler. Med både ballistiske missiler og krydsermissiler råder landet over våbensystemer, der dækker hele spektret fra kortdistance-taktiske angreb til langtrækkende strategiske missioner. Missilerne udgør en central søjle i Irans forsvars- og afskrækkelsesdoktrin – og her er et overblik over arsenalets vigtigste komponenter.

#1: Shahab-1 og Shahab-2 – Arven fra Scud

Shahab-1 og -2 er blandt Irans tidligste ballistiske missiler, med rødder i sovjetiske Scud-B og -C systemer. De blev indført i 1980’erne og har rækkevidder på henholdsvis ca. 300 og 500 km. Selvom de er teknologisk forældede, er de stadig i brug og udstyret med store sprænghoveder (~1.000 kg), hvilket gør dem slagkraftige mod bredere målområder.

#2: Qiam-1 – Mobil og optimeret

Qiam-1 er et videreudviklet kortdistancemissil uden stabilisatorfinner – designet for bedre genindtræden og præcision. Med en rækkevidde på cirka 750 km og et sprænghoved på 750 kg kombinerer det relativ mobilitet med forbedret nøjagtighed sammenlignet med tidligere modeller.

#3: Fateh-110-serien – Solid-brændstof og præcision

Fateh-110 markerer Irans skridt mod moderne taktiske ballistiske missiler. Med solid-brændstofmotor og GPS-styring har missilet en rækkevidde på 200–300 km, mens nyere versioner som Zolfaghar og Dezful rækker helt op til 1.000 km. Disse missiler er præcise og blevet brugt i operationer uden for Iran.

#4: Shahab-3 og Ghadr – Ind i MRBM-klassen

Shahab-3 er Irans første egentlige mellemdistance-ballistiske missil (MRBM), med en rækkevidde på ~1.300 km. Ghadr og Emad er opgraderede varianter med forbedret præcision og styresystemer, og når op til 2.000 km. Emad har et styrbart genindtrædende stridshoved, hvilket øger træfsikkerheden betydeligt.

#5: Sejjil-2 – Solid-brændstof og strategisk rækkevidde

Sejjil-2 er Irans første to-trins solid-brændstof mellemdistancemissil. Med en rækkevidde på op til 2.000 km og hurtig affyringstid giver det strategiske muligheder uden afhængighed af flydende brændstof. Det teknologiske niveau er højt, men det er endnu uklart, hvor operationelt systemet er.

#6: Khorramshahr-serien – Strategisk tyngde

Khorramshahr-missilerne er tunge og langtrækkende, oprindeligt baseret på nordkoreansk Musudan-teknologi. Den nyeste Khorramshahr-4 fra 2023 har 2.000 km rækkevidde og et massivt 2.000 kg sprænghoved – dog på bekostning af præcision og mobilitet. Den anvender flydende brændstof og fungerer som et strategisk våben, potentielt til atomvåben.

#7: Noor og Ghader – Kystnær dominans

Disse sømåls-krydsermissiler er baseret på kinesiske designs. Noor har en rækkevidde på ca. 120 km og anvendes fra skibe, fly og landbatterier. Ghader er en opgraderet variant med op til 200 km rækkevidde og forbedret elektronik. De er ideelle til brug mod fjendtlige skibe i Hormuz-strædet og den Persiske Golf.

#8: Nasr – Kortdistancetrussel

Nasr er et kompakt krydsermissil med en rækkevidde på omkring 35 km. Det er baseret på kinesisk C-704 og egner sig til hurtige angreb fra små fartøjer og helikoptere i kystnære områder. Velegnet mod mindre skibe, men med begrænset rækkevidde og strategisk værdi.

#9: Soumar og Hoveyzeh – Langtrækkende præcision

Soumar (lanceret 2015) og Hoveyzeh (2019) er Irans mest avancerede landbaserede krydsermissiler. De bygger formentlig på den sovjetiske Kh-55 og har rækkevidder på henholdsvis 700 km og 1.350 km. De er subsoniske, lavtflyvende og kan ramme stationære mål langt fra Irans grænser – dog uden bekræftet kampbrug endnu.

#10: Qadr-380 og fremtidige systemer – Ny generation på vej

I 2025 afslørede Iran Qadr-380, et nyt antiskib-krydsermissil med over 1.000 km rækkevidde. Det demonstrerer Irans ambition om at ramme maritime mål på stor afstand. Derudover hævder Iran at arbejde på et supersonisk krydsermissil med 2.000 km rækkevidde – hvilket, hvis realiseret, vil bringe landet op i næste teknologiske liga.

Et arsenal i transformation

Irans missilarsenal dækker et teknologisk spænd fra 1960’er-niveau (Scud) til moderne solid-brændstof-systemer med høj præcision. Ballistiske missiler tilbyder hurtige, kraftige angreb, mens krydsermissiler leverer præcision på lavere højde. Sammen udgør de kernen i Irans militære doktrin – og en markant trussel for regionen.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.