Lad dit barns interesse for biler starte tidligt





22. marts, 2018 - kl. 10:00
Forfatter: Motorsektionen.dk


Synes godt om Motorsektionen.dk

Del artiklen

De ting, vi interesserer os for som børn, varer ofte ved hele livet. Tit ligner vores store interesser også vores forældres, fordi vi forbinder den med vores barndom. Især hvis ens forældre har en stor passion, som de inddrager børnene i, skaber det minder, som vi bærer med os. Derfor har du som forælder også indvirkning på, hvad dine børn kommer til at interessere sig for senere i livet – for eksempel biler.

 

Skab fælles minder

Det skal ikke forstås sådan, at du kan tvinge dine børn til at have en bestemt interesse – der er masser af historier om, hvordan det i stedet får børnene til at gå i den helt modsatte retning. Men du kan give både dig selv og dine børn mange gode stunder, hvis du lader dem lege med, når du dyrker din passion.

Ligesom du elsker at lege med biler, gør dine børn nemlig også. Og heldigvis behøver man hverken være 18 år eller have kørekort for at nyde den motoriserede verden. Der er nemlig et hav af muligheder for både at lege med biler, spille bilspil og køre i elbil eller gokart. For lidt større børn vil en elbil eller gokart være et stort hit. Det giver barnet mulighed for at køre bil ligesom de voksne, og de lærer en hel del om det at køre og styre en bil. Go

 

Lad barnets interesse styre

En elbil er den variant, der minder mest om en rigtig bil, men til gengæld kan den ikke køre ret hurtigt. En gokart kan køre lige så hurtigt, som barnet vil, og den er mere interaktiv. Samtidig kræver det mere arbejde med kroppen at køre en gokart, og det styrker barnets motorik. På nogle måder giver en gokart altså en bedre føling med det at køre bil, og det giver en bedre fornemmelse af at give den fuld gas uden at miste kontrollen over gokarten. Med andre ord kan et stykke legetøj forberede barnet på at blive en sikker og stabil bilist senere i livet. Både elbiler og gokarts kan købes på nettet til en rimelig pris.

Hvis barnet er vild med biler, er der dog ingen grund til at stoppe der. Når børn viser interesse for et emne, er det nemlig også en oplagt mulighed for at lære mere. Det kan for eksempel være om mekanikken i en bil, som mange børn synes er interessant.

Derfor handler det som forælder om at spille ind med læring, når barnets interesse er der. Det kan for eksempel ske gennem bilspil på playstation og med kortspil med biler, men helt almindelige bøger er også en god metode. Der findes massevis af børnebøger om biler, og de vil være et hit blandt de fleste børn. Samtidig er det bevist, at børn lærer at læse hurtigere, når de læser noget, der interesserer dem. Det handler altså om at lege en masse god viden ind i barnet uden at presse på. Hvis barnet helst bare vil køre i gokart eller lege med legetøjsbiler, skal der bestemt også være plads til det. Måske kommer resten senere, eller måske kommer det aldrig. Uanset hvad vil I have en fælles interesse, som I kan dyrke sammen i mange år.

 
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Motorsektionen.dk Følg på:

... der er også plads til dig her på Motorsektionen.dk. Har du lyst til at fortælle folk, om det du elsker mest, altså hvis det er biler, så kontakt os.

Vil du skrive for os?

Synes godt om motorsektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen