Leasing frister brugtvognsforhandlere





12. juli, 2019 - kl. 13:38
Forfatter: Motorsektionen.dk


Synes godt om Motorsektionen.dk

Del artiklen

Det er langt fra en ny tendens, at flere danskere leaser en bil i stedet for at købe ny eller brugt. Det har man også kunne se hos en lang række brugtvognsforhandlere, som enten tager leasing ind i servicesortimentet, eller sadler helt om og stifter en ny ApS virksomhed, sammen med andre der udelukkende leaser biler ud.

Brugtleasing som model

Tilbage i 2016 publicerede sitet bilpriser.dk en leasingguide, der skulle hjælpe brugtvognsforhandlere i gang med leasing af biler. Den var udformet på en letlæselig måde, som på bedste vis forklarede forskellen mellem de leasingmetoder, der dengang var de mest populære. Siden er der kommet flere løsninger til, og det kræver nu endnu mere at sætte sig ind i for en brugtvognsforhandler, der vil nye veje, og som ser muligheder i at få en flydende pengestrøm ind for hver måned, en ny eller brugt bil bliver leaset af en kunde. Der kan være penge at hente i at lease ud, i stedet for at sælge en brugt bil med en lav udbetaling.

Releasing af tidligere leasede biler

En tendens, der hurtigt viste sig efter privatleasing blev en bragende succes, var at mange afsluttede kontrakten efter 1-2 år, for derefter at lease en ny og måske større bil. De biler, som nu ikke længere var leaset ud, kunne være svære at få leaset ud på almindelig vis, og derfor blev releasing en stor succes. Det er, sammen med de mange andre muligheder for leasing, stadig populært at release sin bil. En af fordelene er, at man får en bil der stadig er forholdsvis ny at køre i, til en lidt lavere månedlig ydelse.

At oprette et nyt selskab

Vælger man at gå sammen med en anden spiller på markedet, og danne et anpartsselskab eller en af de andre selskabsformer, med formålet at lease de brugte biler ud, man alligevel har stående til salg, er der flere steps, der skal tages. Først og fremmest skal man oprette ApS og CVR-nummer, ligesom man skal sørge for at have vedtægter og ejerbog på plads. Stiftelsesdokumentet er også lovpligtigt, og sammen med det, skal der også ligge en dokumentation af selskabets reelle ejere. Så udover regler for leasing og måske alternative services, der er planlagt, er der mange ting at holde styr på.

Leasing går ikke af mode lige med det samme

Lysten til at lease en bil er stadig høj, især blandt personer under 50 år, og med de mange muligheder der findes, som f.eks. releasing, privatleasing, flexleasing, deleleasing eller sæsonleasing, vil der være et stort potentiale i lejeformen. Man kan også argumentere for, at leasing – og især releasing – vil være noget, der vækker genklang hos de mange mennesker, som interesserer sig for klimaet. Når der kommer nye biler, og især flere nye hybrid- og elbiler, på markedet, vil det være fordelagtigt at lease en model, for siden at vælge en ny og bedre bil, lade en anden person release den forrige bil. På den måde vil det være lettere for flere at komme til at køre en mere klimavenlig bil. For selvom der stadig er et stort energiforbrug i at producere batterier til elbiler, så vil fremtiden helt naturligt byde på bedre og mere energirigtige metoder.

 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Motorsektionen.dk Følg på:

... der er også plads til dig her på Motorsektionen.dk. Har du lyst til at fortælle folk, om det du elsker mest, altså hvis det er biler, så kontakt os.

Vil du skrive for os?

Synes godt om motorsektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen