Tesla har nu 1,5 millioner FSD-kunder – og bilen er langsomt ved at blive til endnu et abonnement

Og nej, bilen kan stadig ikke selv hente en durum klokken tre om natten, mens du ligger derhjemme og ser Die Hard 3. Navnet Full Self-Driving er fortsat mere optimistisk end en mand, der køber en romaskine den 2. januar.

Systemet hedder derfor officielt Full Self-Driving (Supervised), fordi føreren stadig skal holde øje med trafikken, være klar til at gribe ind og tage ansvaret, når bilen får en kreativ idé i en rundkørsel.

Men kunderne kommer alligevel væltende.

1,48 millioner biler med FSD

Ifølge Teslas seneste kvartalsregnskab har 1,48 millioner biler nu aktiv adgang til FSD. Tallet omfatter både kunder, der tidligere har købt systemet permanent, og kunder, der betaler for det månedligt. Gratis prøveperioder er ikke regnet med.

Omkring 55 procent af kunderne har købt FSD på gammeldags manér, mens 45 procent betaler abonnement. Med den amerikanske månedspris på 99 dollar giver abonnementsdelen alene Tesla en betragtelig og tilbagevendende omsætning.

Det er den slags penge, virksomheder elsker. Ikke fordi en enkelt betaling på 99 dollar får champagnepropperne til at springe i bestyrelseslokalet, men fordi pengene kommer igen næste måned. Og næste måned. Og måneden efter, indtil kunden opdager, at vedkommende også betaler for tre streamingtjenester, et fitnesscenter og en app, der identificerer fuglelyde.

Tesla har samtidig fjernet muligheden for at købe FSD permanent i de fleste markeder. Fremover skal nye kunder derfor i højere grad vænne sig til, at avanceret førerassistance er noget, man lejer i stedet for ejer.

Ja, FSD er også lovligt i Danmark

Det interessante for danske Tesla-ejere er, at FSD Supervised nu også må bruges på danske veje.

Færdselsstyrelsen accepterede den 9. juni 2026 en foreløbig hollandsk typegodkendelse af systemet. Det betyder, at danske Tesla-ejere lovligt kan bruge FSD Supervised, så længe systemet og bilen opfylder betingelserne. Godkendelsen er dog foreløbig, fordi systemet stadig mangler en endelig fælles godkendelse fra EU-Kommissionen.

Og før nogen hopper om på bagsædet med en gin og tonic: FSD gør ikke bilen selvkørende.

Føreren skal fortsat følge aktivt med i trafikken, være klar til at overtage styringen og har stadig det fulde juridiske ansvar for kørslen. Det er avanceret førerassistance – ikke KITT fra Knight Rider.

Den danske accept kan dog blive vigtig for Teslas abonnementstal. Et produkt er trods alt nemmere at sælge, når kunderne faktisk må bruge det.

Tesla vil hellere sælge software end biler

Tesla har leveret omkring 9,7 millioner biler gennem selskabets levetid. Med 1,48 millioner aktive FSD-kunder svarer det til, at omtrent 15 procent af alle leverede biler har adgang til systemet.

Det er stadig et stykke fra, at alle Tesla-ejere betaler med ved kasse ét, men udviklingen viser, hvor Teslas forretning kan være på vej hen.

En bil bliver normalt solgt én gang. Software kan sælges til den samme bil hver eneste måned.

Det er præcis den model, som allerede har gjort Microsoft, Adobe og Netflix til pengemaskiner. Først får man produktet ind i hjemmet – eller garagen – og bagefter kommer abonnementet.

Tesla har også gjort det dyrere at nøjes med bilens standardudstyr. Nye biler leveres ikke længere nødvendigvis med den samme komplette Autopilot-pakke som tidligere. Vil man blandt andet have mere avanceret styring og vognbaneassistance, bliver FSD-abonnementet derfor sværere at komme udenom.

Det svarer lidt til at købe et fjernsyn og bagefter opdage, at fjernbetjeningens højre side kræver Premium Plus.

Kan Tesla ende med at eje bilbranchens vigtigste software?

Den helt store gevinst kommer, hvis Tesla ikke kun kan sælge FSD til sine egne kunder, men også licensere teknologien til andre bilproducenter.

I det scenarie bliver Tesla ikke bare endnu et bilmærke. Så bliver virksomheden leverandør af det digitale styresystem, som andre producenter bygger deres biler omkring.

Forestil dig en fremtid, hvor du køber en Ford, Volkswagen eller Toyota, men betaler Tesla hver måned for den software, der hjælper bilen gennem trafikken. Bilmærket leverer lædersæderne og kopholderne, mens Tesla ejer den dyre digitale hjerne.

Det er dog vigtigt at understrege, at vi ikke er der endnu. Elon Musk har i flere år tilbudt at licensere FSD, men har også erkendt, at traditionelle bilproducenter indtil videre ikke har vist nævneværdig interesse. Flere mærker ønsker i stedet at udvikle deres egne systemer eller samarbejde med andre teknologivirksomheder.

Det kan ændre sig, hvis Teslas system opnår en klar teknologisk fordel, bliver bredt myndighedsgodkendt og dokumenterer en overbevisende sikkerhed. Biludvikling er dyrt, og bilproducenter køber allerede motorer, gearkasser, chips og infotainmentsystemer hos eksterne leverandører.

Hvorfor ikke også købe chaufføren?

Abonnementet bliver sandsynligvis den nye normal

Uanset om Tesla ender med at levere FSD til hele branchen, peger udviklingen mod én ret tydelig konklusion: Månedlig betaling for avanceret bilsoftware bliver sandsynligvis langt mere almindeligt.

Vi har allerede set bilmærker eksperimentere med abonnementer på alt fra ekstra motorkraft til sædevarme. Førerassistance er et endnu mere oplagt abonnementsprodukt, fordi systemerne løbende bliver opdateret, kræver serverkapacitet og kan forbedres gennem nye softwareversioner.

For bilisterne betyder det flere funktioner og løbende opdateringer. For producenterne betyder det stabile indtægter længe efter, at bilen har forladt forhandleren.

Og for os andre betyder det, at spørgsmålet i fremtiden ikke kun bliver, om der er benzin eller strøm på bilen.

Vi skal også huske at betale chaufføren.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.