Tid til sommerdæk: Dette skal du vide





31. maj, 2018 - kl. 11:15
Forfatter: Motorsektionen.dk


Synes godt om Motorsektionen.dk

Del artiklen

Vi går stille og roligt sommeren i møde, og derfor er det vigtigt, at du skifter dine vinterdæk til sommerdæk. Der findes en række særlige ting, du skal være opmærksom på i forhold til dine sommerdæk. De skal nemlig opbevares på en særlig måde og skal overholde nogle krav, før du sætter dem på.  


I dette indlæg kan du læse meget mere om netop disse ting og blive klogere på, hvad der er værd at vide om dine sommerdæk. Læs med, og kør sommeren sikkert i møde med sommerdæk, der fungerer.  

 

Fra vinterdæk til sommerdæk  


I et land som Danmark kan det være svært at regne ud, hvornår du skal skifte til sommerdæk, fordi vejret er så skiftende. Hvor solen kan skinne den ene dag, kan det sne den næste. Derfor er det vigtigt, at du passer på med at skifte til sommerdæk for tidligt.  
Som hovedregel anbefales det, at du venter med at skifte til sommerdæk indtil maj, hvor der sjældent er mere vintervejr tilbage. Dog er det altid en god idé, at du tjekker vejrudsigten og er helt sikker på det kommende vejr, inden du skifter dine dæk.  
Mangler du nye dæk, kan du finde et stort udvalg online ved at følge linket.

 

Særlig opbevaring  


Det er vigtigt, at du opbevarer dine dæk ordentligt, ellers risikerer du nemlig, at de tager skade. Sørg for at opbevare dine dæk indendørs i et køligt, rent og tørt rum. Udsæt aldrig dine dæk for direkte sollys under opbevaring og sørg for at holde dem væk fra varme genstande, olie eller kemikalier.  
Det er en god idé, at du placerer dine dæk lodret på en hylde eller på et dækstativ, som hænger mindst 10 cm over jorden. Sørg desuden for at rotere dine dæk en gang imellem under opbevaringen for at undgå, at de bliver skæve eller får flade punkter.  
Hvis du gerne vil opbevare en bil med sommerdæk på hen over vinteren, så bør du klodse bilen på, så dækkene aflastes i opbevaringsperioden - af samme årsag som beskrevet lige ovenfor.  

 

Grundig rengøring  

Det anbefales, at du rengør dine dæk, inden du stiller dem til opbevaring. Her er det vigtigt, at du sørger for at tjekke dem efter for sten eller andre ting, som kan have sat sig fast. Du kan bruge en flad skruetrækker til at fjerne ting, som sidder fast på dine dæk.
Det er desuden en god idé, at du vasker dine fælge med en fælgrens, som du skal sørge for er syrefri. Når dine dæk er tørre, kan du med fordel give dem en omgang voks, så de er helt klar til en ny sæson.  

 

Særlige regler for dæktryk og -mønster  

Inden du udskifter dine vinterdæk med sommerdæk, skal du sørge for at have tjekket dæktrykket og dækmønstret på alle fire dæk.  

For hver enkelt bil gælder nogle specifikke regler for, hvad dæktrykket skal være. Det er vigtigt, at du sørger for at overholde dette for at få den mest optimale kørsel. Er dæktrykket ikke, hvad det bør være, kan det påvirke sikkerheden i bilen.  
Dækmønstrets dybde anbefales af bl.a. FDM til at være mindst 3 mm, også selvom der står mindst 1,6 mm i lovgivningen. Hvis du vil have en så jævn kørsel som mulig, er det vigtigt, at mønsterdybden overholder dette.  
Kan dine sommerdæk ikke opfylde ovenstående krav, skal du udskifte dem for ikke at bringe dig selv eller andre i fare. Du kan finde dine nye sommerdæk lige her.

 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Motorsektionen.dk Følg på:

... der er også plads til dig her på Motorsektionen.dk. Har du lyst til at fortælle folk, om det du elsker mest, altså hvis det er biler, så kontakt os.

Vil du skrive for os?

Synes godt om motorsektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen