På en udvalgt strækning af motorvej D3 må bilister nu køre op til 150 kilometer i timen. Det er 20 km/t mere end landets normale motorvejsgrænse på 130 km/t – og tilstrækkeligt til, at den gamle dieselstationcar pludselig føler sig som en deltager i Le Mans.
Men inden du pakker bilen, køber en digital motorvejsvignet og sætter kurs mod Prag med “Danger Zone” på anlægget, er der lige et par detaljer.
Nej, hele Tjekkiet er ikke blevet til Autobahn
Den højere fartgrænse gælder foreløbig kun på en cirka 47 kilometer lang del af D3-motorvejen i det sydlige Bøhmen.
Strækningen ligger mellem afkørsel 84 ved Planá nad Lužnicí og afkørsel 131 ved Úsilné tæt på České Budějovice. På resten af det tjekkiske motorvejsnet er den almindelige grænse stadig 130 km/t.
Så nej, du kan ikke bare krydse grænsen, lægge speederen ned og råbe “tjekkisk Autobahn”.
Det vil politiet formentlig have nogle opfølgende spørgsmål til.
Ordningen begyndte som et forsøg den 1. oktober 2025 og er siden blevet forlænget til udgangen af 2026, fordi myndighederne ønsker flere data fra forskellige årstider og trafikforhold.
Læs også:
De elektroniske skilte bestemmer festen
De 150 km/t er ikke en permanent fartgrænse.
Langs forsøgsstrækningen står der variable skilte, som kan ændre hastigheden efter forholdene. Viser skiltet 150, må du køre 150. Er skiltet gråt eller inaktivt, gælder den normale grænse på 130 km/t.
Ved regn, tåge, tæt trafik, uheld eller andre problemer kan grænsen sænkes til 100 km/t. Systemet benytter blandt andet data fra vejrstationer, kameraer, trafiksensorer og det nationale trafikinformationscenter.
Det er med andre ord lidt som at få lov til at tage den dyre whisky ned fra øverste hylde:
Kun når forholdene er rigtige, og en ansvarlig voksen har givet grønt lys.
For at aktivere de 150 km/t skal vejen blandt andet være tør, sigtbarheden god, trafikken begrænset, og der må ikke være kø, ulykker eller vejarbejde. Risikoen for is, kraftig vind og dyr på vejen indgår også i vurderingen.
Bilisterne kører hurtigere – bare ikke 20 km/t hurtigere
De første seks måneders målinger viser, at bilernes gennemsnitshastighed steg med cirka 10 km/t, når 150-grænsen var aktiv, sammenlignet med perioder med en grænse på 130 km/t.
Det interessante er altså, at en forhøjelse på 20 km/t ikke fik gennemsnitsbilisten til at bruge hele buffeten.
Måske fordi mange allerede kørte et sted mellem “lidt friskt” og “det var ikke mig, hr. betjent”.
Den højere grænse har ifølge de foreløbige resultater reduceret andelen af fartoverskridelser i højre vejbane. Til gengæld fortsatte mere end 40 procent af bilisterne i venstre vognbane med at køre hurtigere end den tilladte hastighed – selv når den tilladte hastighed var 150 km/t.
Der findes åbenbart altid én i en sort premium-SUV, som betragter fartskilte som løse anbefalinger fra kommunen.
Vinteren lagde en dæmper på eksperimentet
Forsøget har ikke kørt med 150 km/t hele tiden.
I oktober 2025 var den højeste grænse aktiv i 93 procent af tiden, og i november gjaldt den i 85 procent. Men da vinteren meldte sig, faldt festen hurtigt fra hinanden.
I december var 150-grænsen kun aktiv i syv procent af tiden. I januar 2026 var tallet helt nede på én procent.
Samlet set var 150 km/t aktivt i 39 procent af forsøgets første seks måneder. Resten af tiden var grænsen hovedsageligt 130 km/t og i enkelte perioder 100 km/t.
Det er svært at være fartglad, når motorvejen ligner åbningsscenen fra en skandinavisk krimiserie.
Ikke alle er imponerede
Selvom forsøget teknisk set handler om højere hastighed, har en del af diskussionen drejet sig om skiltene.
Tjekkiet har installeret 42 variable skilte på strækningen, men kritikere har påpeget, at der er tale om mekaniske skilte med roterende prismer frem for mere avancerede digitale informationstavler.
Trafiksikkerhedseksperter har kritiseret løsningen for at være mindre fleksibel end moderne digitale systemer, som eksempelvis kan vise flere hastigheder, advarsler, overhalingsforbud og information om kø eller ulykker.
De tjekkiske vejmyndigheder har forsvaret systemet med, at det er enklere og markant billigere. Den valgte løsning kostede omkring 54 millioner tjekkiske kroner, mens et fuldt digitalt system ifølge den daværende transportminister ville have kostet op mod ti gange så meget.
Det svarer lidt til at købe en Porsche og derefter spare penge ved at montere radioen fra en Skoda Fabia.
Det virker. Det er bare ikke helt den løsning, entusiasterne havde drømt om.
Hvad med sikkerheden?
Det er stadig for tidligt at konkludere, om forsøget gør strækningen mere eller mindre sikker.
De tjekkiske myndigheder understreger selv, at en højere fartgrænse ikke automatisk gør vejen farligere – men heller ikke automatisk gør den sikker. Derfor skal forsøget indsamle flere oplysninger om ulykker, trafikafvikling, hastigheder og bilisternes adfærd.
Politiet har særligt fremhævet, at eventuelle kortere rejsetider skal holdes op imod risikoen ved højere hastigheder.
Det er trods alt basal fysik: Jo hurtigere du kører, desto mere energi skal bilen af med, hvis noget pludselig går galt.
Eller sagt på almindeligt dansk: 150 km/t er fremragende, lige indtil personen foran opdager sin afkørsel tre sekunder for sent.
Kan 150 km/t brede sig til resten af landet?
Hvis resultaterne er positive, kan modellen blive udvidet til andre moderne motorvejsstrækninger.
Tidligere har blandt andet dele af D11 mellem Kolín og Jaroměř samt D1 mellem Bělotín og Bílovec været nævnt som mulige kandidater.
Men den tjekkiske regering har endnu ikke gjort 150 km/t til landets generelle motorvejsgrænse. Forsøget på D3 skal først levere tilstrækkelige og repræsentative data.
Indtil videre er konklusionen derfor:
Tjekkiet har ikke forvandlet hele sit motorvejsnet til en østeuropæisk Nürburgring.
Men landet har åbnet døren på klem og sagt: “Lad os nu lige se, hvad der sker.”
Og det er stadig mere, end man kan sige om mange andre europæiske lande, hvor fartpolitikken hovedsageligt bevæger sig i retning af lavere tal, flere kameraer og en parkeringsbøde, fordi ens kofanger havde en dårlig dag.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: