En model, der på papiret har været den samme grundidé i mere end 60 år: motoren bagi, et design der nægter at følge moden og en køredynamik, som gennem tiden har sendt mere end én optimistisk amatør sidelæns ud mod rabatten.
Alligevel bliver den ved med at udvikle sig. Mere effekt, mere fart, mere teknologi – men stadig med den samme grundopskrift.
Så hvilken Porsche 911 er egentlig den bedste nogensinde?
Det spørgsmål har Top Gear besluttet sig for at besvare på den eneste fornuftige måde: Ved at samle seks af de mest eftertragtede 911-modeller i Schwarzwald og køre dem, til nogen enten fandt en vinder eller løb tør for benzin.
Det er hårdt arbejde. Men nogen skal jo gøre det.
Seks årtier med bagmotor og dårlige økonomiske beslutninger
Top Gear-journalisten Jethro Bovingdon stod for udvælgelsen, og feltet blev skåret ned til seks biler fra seks forskellige kapitler i 911-historien.
De seks finalister var:
- Porsche 911 Carrera RS 2.7
- Porsche 911 Carrera RS 964
- Porsche 911 Carrera RS Clubsport 993
- Porsche 911 GT3 RS 4.0 997
- Porsche 911 GT2 RS 991
- Porsche 911 S/T 992
Det er med andre ord ikke ligefrem biler, man finder samlet uden for den lokale Netto en tirsdag eftermiddag.
Fælles for dem alle er, at de repræsenterer den mere kompromisløse del af 911-familien. Her var fokus ikke på bagagerumsplads, infotainment eller muligheden for at montere tre barnestole.
Top Gear ville finde den 911, der leverede mest respons, mest underholdning og mest ren køreglæde.
Altså bilen, der får voksne mænd til at bruge udtryk som “styrefølelse”, mens de stirrer længselsfuldt ud i horisonten.
![]()
Læs også:
Turbo-modellerne blev smidt ud
En af de mere kontroversielle beslutninger var at udelade samtlige 911 Turbo-modeller.
Det betyder ingen 930 Turbo, ingen 964 Turbo og ingen moderne Turbo S med kræfter nok til at flytte mindre kontinentalplader.
De almindelige Carrera-modeller blev også valgt fra. Top Gear var ikke på jagt efter den bedste allround-911, men efter den reneste og mest fokuserede førerbil.
Derfor måtte flere oplagte kandidater blive hjemme i garagen.
Den sjældne 3.2 Clubsport kom ikke med. Det samme gjaldt 993 GT, 996 GT3 RS og 911 R.
Det svarer lidt til at lave en liste over historiens bedste actionfilm og derefter droppe både Terminator 2 og Die Hard, fordi der kun er seks pladser.
Nogen bliver sure. Det er en del af konceptet.
Carrera RS 2.7: Originalen med andenæbbet
Den ældste deltager var Porsche 911 Carrera RS 2.7 fra 1973.
Den er i dag et ikon og let genkendelig på sin karakteristiske hækspoiler – bedre kendt som “ducktail”.
RS 2.7 blev udviklet som en homologeringsmodel og kombinerede lav vægt med mere effekt og skarpere køreegenskaber. Den lagde på mange måder fundamentet for de senere RS- og GT-modeller.
I dag er den så værdifuld, at de fleste ejere sandsynligvis får hjertebanken, hvis nogen stiller en kaffekop på taget.
Men i Schwarzwald blev den brugt, som Ferdinand Porsche og benzinoverdosens guder havde tiltænkt det.
På snoede landeveje.
964 RS: Ingen servostyring, ingen undskyldninger
Næste bil i rækken var 964 Carrera RS.
Den blev skabt i forbindelse med Porsches Carrera Cup-serie og var markant lettere og mere kompromisløs end den almindelige 964.
Bilen blev blandt andet leveret uden servostyring.
Det lyder måske som en mangel, men i bilentusiast-sprog betyder det naturligvis “mere kommunikation”.
Det er samme logik, som gør en hård undervogn til “sportslig” og manglende lydisolering til “en mere autentisk oplevelse”.
964 RS er lille, mekanisk og direkte. En bil fra en tid, hvor køreprogrammer var noget, man fandt i TV-guiden.
993 RS Clubsport: Luftkølet galskab
Den tredje finalist var 993 Carrera RS Clubsport.
993-generationen var den sidste luftkølede Porsche 911, og Clubsport-udgaven skruede yderligere op for intensiteten.
Den fik blandt andet mere aggressiv aerodynamik, bur og en kabine, hvor komfort ikke ligefrem stod øverst på dagsordenen.
Det er en bil, der allerede holder dig fast, før du har kørt nogen steder.
Top Gear overvejede den endnu mere ekstreme 993 GT, også kendt som GT2, men valgte RS Clubsport, fordi dens sugemotor og mere balancerede karakter passede bedre til de snoede veje i Schwarzwald.
“Balanceret” skal naturligvis ses relativt. Den har stadig motoren placeret det sted, hvor de fleste biler har indkøbsposerne.
GT3 RS 4.0: Den moderne legende
Da udvælgelsen nåede frem til de vandkølede generationer, blev det for alvor vanskeligt.
Top Gear kunne have valgt 996 GT3 RS, men endte med Porsche 911 GT3 RS 4.0 fra 997-generationen.
Og det er ikke svært at forstå hvorfor.
GT3 RS 4.0 betragtes allerede som en af de største moderne Porsche-modeller. Den kombinerer en højtydende fireliters sugemotor med lav vægt, præcis styring og en manuel gearkasse.
Det er den slags bil, der får folk til at sige “den sidste af sin slags”, selv om Porsche traditionelt lancerer en ny “sidste af sin slags” cirka hvert tredje år.
Men lige netop RS 4.0 har noget særligt.
Den føles som et koncentrat af alt det, Porsche havde lært om den klassiske, analoge 911, lige før turboer, automatgear og digitale systemer for alvor overtog festen.
GT2 RS: Feltets bølle
Den mest brutale bil i feltet var Porsche 911 GT2 RS fra 991-generationen.
Hvor flere af de andre biler handler om finesse, balance og kommunikation, kommer GT2 RS ind ad døren som en mand med motorsav og uden invitation.
Den har turboladet motor, baghjulstræk og nok effekt til at gøre enhver længere speederbevægelse til en potentiel livsbeslutning.
Valget var kontroversielt. GT2 RS slog flere GT3-modeller og 911 R i kampen om pladsen.
Men Top Gear stod fast.
GT2 RS er måske ikke den mest elegante 911 i historien, men den er uden tvivl en af de mest mindeværdige.
Den er Porsches svar på spørgsmålet: “Hvad nu, hvis vi bare gav den absurd mange hestekræfter og så, hvad der skete?”
911 S/T: Den nye skole møder den gamle
Den nyeste bil i feltet var 992-generationens Porsche 911 S/T.
Modellen blev lanceret som en mere førerfokuseret udgave af den moderne GT-opskrift.
Hvor GT3 RS i stigende grad er udviklet omkring omgangstider, downforce og racerbanepræstationer, er S/T skabt til at levere oplevelse ved mere almindelige vejhastigheder.
“Almindelige vejhastigheder” er naturligvis et elastisk begreb, når man taler om en Porsche med mere end 500 hestekræfter.
Men pointen er klar.
S/T handler ikke kun om at være hurtigst. Den handler om følelsen bag rattet, motorens respons og den mekaniske forbindelse mellem bil og fører.
Kort sagt alt det, bilentusiaster siger, når de forsøger at forklare deres partner, hvorfor en bil uden bagsæder koster mere end huset.
Adgang til Porsches hemmelige lager
Projektet krævede hjælp fra både Porsche Cars Great Britain og Porsche Museum.
For at samle feltet fik Top Gear adgang til et hemmeligt lager i nærheden af Stuttgart.
Her står blandt andet Le Mans-vindende racerbiler, prototyper, konceptbiler og nogle af de sjældneste Porsche-modeller nogensinde.
Blandt de mere særprægede biler findes en 928 Shooting Brake.
Altså en stationcar-version af Porsche 928.
Fordi nogen på et tidspunkt kiggede på en V8-Porsche og tænkte: “Den mangler plads til en golden retriever.”
Selve udvælgelsen og besøget på lageret er en del af Top Gears knap 63 minutter lange video om testen.
En Le Mans-vinder kiggede også forbi
Top Gear fik desuden selskab af Jörg Bergmeister, tidligere Le Mans-klassevinder og nuværende Porsche-testkører.
Han stod op klokken 05.00 for at være fremme til morgenmad klokken 07.30.
Senere samme dag skulle han køre yderligere 500 kilometer til en anden aftale.
Alligevel var han tilsyneladende lykkelig over at få mulighed for at køre de seks biler rygg mod ryg.
Det siger enten noget om hans passion for Porsche eller noget om kvaliteten af kaffen på hotellet.
Sandsynligvis begge dele.
Den bedste Porsche 911 er måske ikke den hurtigste
Testens mest interessante pointe er ikke nødvendigvis, hvilken bil der ender på førstepladsen.
Det er snarere, hvor tydeligt den samme grundkarakter går igen gennem alle seks biler.
De er blevet hurtigere, større og langt mere avancerede, men den grundlæggende 911-identitet er stadig genkendelig.
Den særlige styrefølelse. Den karakteristiske vægtfordeling. Motoren bag bagakslen. Og fornemmelsen af, at bilen kræver lidt mere af sin fører end den gennemsnitlige sportsvogn.
Hvilken af de seks Top Gear ender med at kåre, afsløres ikke i Porsches egen artikel.
Man må se hele videoen for at få svaret.
Smart nok.
For når man først har samlet seks af historiens mest eftertragtede Porsche 911-modeller på nogle af Tysklands bedste veje, nøjes man selvfølgelig ikke med at smide vinderen ind i overskriften.
Det ville være som at afsløre morderen på forsiden af krimien.
Til gengæld kan vi allerede konkludere én ting:
Der findes muligvis en bedste Porsche 911.
Men der findes næppe en dårlig en.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
![]()
Læs også: