Bilkøb: Skal du eje eller lease?





11. september, 2020 - kl. 00:00
Forfatter: Motorsektionen.dk


Synes godt om Motorsektionen.dk

Del artiklen

De fleste af os kan ikke undvære en bil, og slet ikke hvis man både har en time til arbejde og 3 unger, der skal sendes i skole og børnehave. Og står du lige nu i en situation, hvor lejligheden i byen er blevet skiftet ud med typehus og ligusterhæk ude i forstaden, overvejer du sikkert også, om Christinacyklen skal skiftes ud med en bil. KreditNU, der tilbyder forbrugslån, kommer her med gode overvejelser, du bør tage højde for, inden du sætter underskriften på enten leasingaftalen eller købsaftalen.    

Hvad er leasing? 

Leasing er ikke et køb af en bil, og det vil sige, at du ikke ejer bilen, men du har derimod brugsret til bilen i den periode, som du har aftalt med leasingselskabet. Dette sætter naturligvis nogle begrænsninger for dig, hvis du ikke endnu ikke kender dine kørebehov. 

Der findes flere forskellige typer af leasing:

  • Privatleasing
  • Minileasing
  • Flexleasing 

 

Den typiske leasingmodel er privatleasing, hvor du har en ny eller brugt bil i 2 – 3 år ad gangen, og derefter skifter den ud med en ny. 

Hvad er dit behov? 

Du bør først og fremmest tænke over, hvad dine behov er. Vil du gerne eje din bil over en længere periode, eller er du mere til at få bilen skiftet ud måske hvert andet eller tredje år? Leasing kan nemlig være en stor fordel for dig, der har kortvarige behov, men på lang sigt kan det være en ret dyr løsning: 

Fordele ved leasing:

  • Ny bil til en lav månedlig ydelse
  • Service og vedligeholdelse inkluderet i ydelsen
  • Mulighed for at skifte bilen ud efter 12, 24 eller 36 måneder.

 

Ulemper ved leasing:

  • Du ejer ikke bilen
  • Du skal kende dit køremønster
  • Dyrt på den lange bane.

 

Grundlæggende er leasing fornuftigt til dig, der har et kortvarigt behov, og dig der ved, hvor mange kilometer du tilbagelægger hvert år. Er dine prioriteter derimod mere langsigtet, og vil du gerne have mere fleksibilitet på motorvejen, så bør du i højere grad overveje at købe bilen.   

Vil du hellere købe? 

Hvis du hellere vil købe bilen, skal du højst sandsynligt ud og finansiere bilen med et billån. Og her er det særligt vigtigt, at du tager højde for værdiforringelsen af din bil, og hvor meget du kommer til at slide på bilen hen over de næste par år.  

Hvor meget dit billån kommer til at koste dig, afhænger i høj grad af din bil, og om du ønsker et billån uden indbetaling. Derudover skal du også overveje løbetiden på billånet. Er bilen relativ ny kan du således vælge en længere løbetid på op mod 6-10 år, men hvis du kører mange kilometer om året, bør du i højere grad overveje et billån med en korte løbetid på for eksempel under 6 år. 

Vælger du at købe en bil, bør du altid rådgive dig med en specialist på feltet, der kan rådgive dig til at vælge det rette billån.  

 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Motorsektionen.dk Følg på:

... der er også plads til dig her på Motorsektionen.dk. Har du lyst til at fortælle folk, om det du elsker mest, altså hvis det er biler, så kontakt os.

Vil du skrive for os?

Synes godt om motorsektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen